Fiasko for efterretningstjenester

Politiken torsdag: Amerikanske politikere og eksperter står i kø for at kritisere de amerikanske efterretningstjenester for ikke at have opsnappet det mindste forvarsel om de gigantiske terrorangreb, som onsdag lammede USA. Det republikanske kongresmedlem Dana Rohrabacher talte om en »katastrofal fiasko«. »At sikkerhedsapparatet har overladt os til internationale terroristers nåde er den største efterretningsfejltagelse i vores levetid«, sagde Rohrabacher til Los Angeles Times. Ifølge bladet koster de amerikanske efterretningstjenester ca. 250 mia. kr. om året. De forsøg på forklaringer, der foreløbig er kommet frem, samler sig om følgende punkter: At efterretningstjenesterne har stirret sig blind på de øgede muligheder for at samle informationer ad elektronisk vej og forsømt gammeldags agentvirksomhed. At de har fokuseret for meget på risikoen for, at terrorister foretog et angreb med kemiske eller biologiske våben og overset andre muligheder. Dårlig koordinering mellem de forskellige efterretningstjenester. »Jeg er overbevist om, at det vil være en af de ting, som de undersøgelser, amerikanerne nu sætter i gang, vil fokusere på«, siger major Peter Alexa fra Forsvarsakademiet om den sidste af de tre muligheder. Han understreger, at han ikke har kendskab til koordinationsproblemer i det amerikanske efterretningsvæsen. Tættere samarbejde Dr. Alon Liel, der indtil for seks måneder siden var direktør for det israelske udenrigsministerium, peger over for Politiken på den første af de tre forklaringer Dr. Liel forudser, at USA i den kommende tid vil øge det i forvejen tætte samarbejde med Israel. »Israel er et af de lande, der har mest erfaring med hensyn til det, der kaldes 'human intelligence' - at benytte agenter til at skaffe sig oplysninger. I USA arbejder efterretningstjenesterne mest med det, der i den professionelle jargon hedder electronic intelligence, altså med at indsamle informationer elektronisk. Jeg tror, at USA - og andre lande - vil kunne bruge nogle af vores erfaringer på det område«. Alon Liel forklarer, at man hele tiden må afveje omkostningerne ved at benytte sig af agenter, hvis liv konstant er i fare, over for prisen for et omfattende terrorangreb. I Israel er overvejelserne faldet ud til fordel for den menneskeligt 'dyre' løsning brugen af agenter. Major Peter Alexa fra Forsvarsakademiet mener, at de fleste efterretningstjenester helst vil satse på både de elektroniske muligheder og agenter. »Men som teknologien bliver mere og mere avanceret, kan jeg ikke afvise, at den har flyttet fokus noget væk fra brugen af mennesker«, siger han. Jerrold Post, tidligere CIA-ekspert i terrorisme, mener, at terrorgrupper er et vanskeligt mål for efterretningsvæsnet, især hvis det drejer sig om radikale islamiske grupper, der arbejder i små celler. »Det forudsætter, at man trænger ind i disse grupper, og det er normalt vanskeligt grænsende til det umulige«, siger Jerrold Post til Los Angeles Times. Bekymring for kemiske våben John Parachini fra Monterey Institute of International Studies er en af dem, der er inde på forklaring nummer to - den store bekymring for biologiske og kemiske våben i terroristhænder. »Spørgsmålet er, om vi har brugt for mange penge på at forberede os på hændelser, som ville have store konsekvenser, men ikke er særligt sandsynlige, og ikke nok på ting, som er meget lettere for terrorister at gøre«, siger han til Los Angeles Times. Flere eksperter peger desuden på, at efterretningstjenesterne simpelthen ikke har haft fantasi til at forestille sig et angreb af en karakter som angrebet i tirsdags, hvor almindelige passagerfly blev brugt som bomber. I øvrigt er en række planlagte terrorangreb blevet forpurret i de senere år.