Politiken søndag: Selv de stærkeste ord er billige, hvis de ikke forpligter. Så Afrika bliver ikke meget rigere af, at kontinentet i de sidste hektiske timer af FNs racismekonference fik vredet en beklagelse for fortidens slaveri ud af Europa. EUs diplomater købte sig endnu en gang fred med ikke nærmere specificerede løfter om øget bistand. Sådan har den rige verden på en række storstilede konferencer op gennem 1990erne snoet sig fri af u-landenes støt voksende krav om en genopretning af verdens skævheder. Ikke flere penge Uanset om man har diskuteret sociale uligheder, børn, kvinder eller aids, har sluterklæringerne indeholdt hensigtserklæringer om øgede midler til udvikling. I realiteternes verden er den samlede u-landsbistand i samme periode faldet. En beklagelse var derfor langt mindre, end hvad afrikanerne og efterkommerne af slaverne i USA var kommet efter. De ønskede en undskyldning. Det kunne de ikke få, fordi en undskyldning kan indebære en juridisk anerkendelse af skyld, som igen kan føre til et erstatningsansvar. Den endelige erklæring fra konferencen var ikke tilgængelig, da denne avis gik i trykken. Men ifølge nyhedsbureauet Reuters siger teksten om slaveri, at konferencen »anerkender og dybt beklager den omfattende lidelse, som slaveriet skabte«. Slipper med anmærkning Slaveri og slavehandel bliver stemplet som »forbrydelser mod menneskeheden«. Men kun, hvor det stadig foregår. Europæernes slavehandel og brug af slaver i fortiden slipper med anmærkningen, at »det også burde have været« karakteriseret som forbrydelser. »På den måde, det er beskrevet, kan det ikke få nogen juridiske konsekvenser«, sagde EUs talsmand Koen Vervaeke om teksterne, før de blev fremlagt til den afsluttende godkendelse. Kenyas forhandler Amina Mohamed sagde til den britiske nyhedskanal BBC, at aftalen »langtfra er tilfredsstillende og er forfærdelig mangelfuld«. Men det var samtidig et grundlag, man nu kan bygge videre på: »For første gang er sortes værdighed blevet anerkendt«, sagde Amina Mohamed. Dårligt var teksten om slaveri i går på plads, før det blev klart, at debatten om Mellemøsten alligevel ikke var så afsluttet, som de udkørte forhandlere havde håbet. Ny strid om Israel De arabiske lande syntes fredag at have accepteret, at palæstinensernes problemer i Israel blev dækket af en tekst om deres »skæbne under fremmed besættelse«. Men kort før konferencen med 24 timers forsinkelse i går eftermiddag gjorde sig klar til den afsluttende samling, genoptog Syrien kravet om, at Israel i erklæringen skal stemples som en racistisk stat. EUs udenrigsministre instruerede fra deres møde i Bruxelles deres forhandlere om pure at afvise videre forhandling om teksten om Mellemøsten. Og Sydafrikas udenrigsminister Nkosazana Dlamini-Zuma talte på mange frustreredes vegne, da hun en sidste gang bad om at få en sluterklæring ud af vildnisset af stærke følelser: »Vi er der næsten. Vi forsøger at få noget ud af denne konference, der kan sætte grænser for racismens fremmarch«, sagde hun. I forvejen har Mellemøstens stridende parter som så ofte før formået at stjæle fokus og tid fra mange af verdens andre uløste problemer. USA og Israel forlod således allerede efter fire dage konferencen, der på forhånd var annonceret som en milepæl i den verdensomspændende kamp mod racisme. Men efter en uges forsøg på at nå en erklæring i enighed besluttede konferencen til slut at stemme om Syriens ændringsforslag, og det faldt. Syrien, Canada og flere andre lande udtrykte dog forbehold over for erklæringens ordlyd på dette punkt. PS bagsiden .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























