USA til EU: Optag Tyrkiet

Politiken søndag: EU bør indlede optagelsen af Tyrkiet allerede på EU-topmødet i København næste år. Det er ifølge amerikanerne en oplagt løsning på den langvarige og bitre strid om den lille middelhavsø Cyperns optagelse i EU, oplyser flere centralt placerede kilder i EU-kommissionen til Politiken. En højtstående aktør i udvidelsesforhandlingerne oplyser til Politiken, at det amerikanske forslag om tyrkisk EU-medlemskab indgår i forsøget på at finde en politisk løsning på striden mellem tyrkiske og græske cyprioter i FN. Det har ikke været muligt at få oplysningen bekræftet fra amerikansk side. Den amerikanske interesse for sagen skyldes ifølge EU-kilderne, at Tyrkiet rasler med sablen og truer med at vende ryggen ikke bare til EU, men også til NATO, hvis EU optager Cypern uden tyrkisk accept, siger EU-kilderne. Det bekræftes af en højtstående tyrkisk diplomat. »Cyperns optagelse i EU ville udløse en gigantisk krise i Tyrkiet, som helt uundgåeligt vil få konsekvenser for NATO-alliancen«, siger den tyrkiske diplomat. Han understreger dog, at der ikke er tale en trussel. Det er ifølge ham blot en simpel konsekvens af, at de vestligt orienterede kræfter i Tyrkiet med stor sikkerhed vil miste magten til de arabisk orienterede. Forklaringen er, at Cypern får vetoret, og at det lille land dermed for tid og evighed kan blokere for, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Dermed lukkes døren for Tyrkiets optagelse i det vestlige samfund. Det er en risiko, som tages alvorligt i Washington. Tyrkiet råder over NATOs største og bedst udrustede hær næst efter amerikanernes egen. Tyrkiet er en militær stormagt, strategisk placeret midt mellem de politiske brændpunkter og olierigdomme i Kaukasus og Mellemøsten. Derfor føler amerikanerne ingen trang til at miste Tyrkiet som allieret. Pres fra Clinton Den amerikanske interesse for sagen viste sig i fjor, da daværende præsident Clinton personligt lagde massivt pres på EU-lederne, navnlig Grækenland, for at få dem til at acceptere Tyrkiet som kandidatland. Den status betyder, at optagelsesforhandlingerne kan gå i gang, så snart Tyrkiet opfylder kravene til demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed. Tyrkerne mener selv, at de opfylder alle kriterier, og at der nu kun mangler politisk vilje fra EUs side for at begynde optagelsen. Dermed bliver situationen særdeles nærværende for Danmark, der som EU-formand sidder for bordenden under topmødet i december 2002. Det er ved dette topmøde, EU skal træffe den endelige beslutning om, hvilke lande, der skal optages. »Det er en meget besværlig sag. Det mest ukloge, jeg kan gøre nu, er at begynde at konkludere på, hvad der kan ske under det danske formandskab«, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft. Kan du udelukke, at løsningen bliver en optagelse af Tyrkiet? »Det vil jeg ikke gå ind i. Jeg har bestemt mig til, at jeg ikke har mere at sige«, siger Mogens Lykketoft. En af kommissionsformand Romano Prodis nære rådgivere påpeger, at en hurtig optagelse af Tyrkiet uundgåeligt - og korrekt - vil blive opfattet som en opblødning af EUs krav til demokrati og menneskerettigheder. Der er ingen politisk eller folkelig opbakning til at gøre det. Derfor bør der allerede nu sendes et klart signal om, at tyrkisk medlemskab ikke kan komme på tale, mener han. EUs udenrigskommissær, Chris Patten, siger derimod, at en optagelse af Tyrkiet vil gøre EU til en bro, frem for en mur mellem den kristne og islamiske kultur.