Epoke slut i Estland

Politiken mandag: Der skrives historie i Estland, når parlamentet i dag begynder arbejdet på at finde en afløser for præsident Lennart Meri. Selv siger Meri, at parlamentsmedlemmerne skal se på historien, når de vælger fremtidens præsident. Det handler ifølge den 72-årige Meri om estisk medlemskab af EU og NATO, men også om at styrke tilliden mellem estiske vælgere og politikere. Ikke blot er det i disse dage 10 år siden, at Estland efter sovjetgeneralernes fejlslagne kup i Moskva fik mulighed for igen at blive selvstændig. Historiens vingesus mærkes også, fordi Meri-epoken går på hæld. Meri tilbragte tiden 1941-46 i en sovjetisk fangelejr i Sibirien, og han har derfor i sine ni år som præsident været et personligt symbol på Estlands genvundne frihed, både økonomisk og politisk. Men årene har også budt på ekstrem forskel mellem rig og fattig og et politisk system, der har gennemgået en serie korruptionsskandaler. Ofte har vælgerne set politikere skifte holdning alt efter privatøkonomisk behag eller forhåbning om genvalg. De omskiftelige politiske partiers programmer er vage hensigtserklæringer snarere end egentlige løfter. Politisk apati Meri selv har stort set formået at holde sig hævet over de politiske trakasserier, men konsekvensen har været befolkningens dalende interesse for parlamentet, Riigikogu. I 1992 og 1995 lå valgdeltagelsen omkring 68 procent, mens det i 1999 var næsten 13 procent mindre. »Den næste præsident skal finde en måde, hvorpå Riigikogus ære og værdighed kan genskabes«, siger Meri. Efter sin anden embedsperiode må han ikke stille op til genvalg. »Jeg beder jer alle, og frem for alt Riigikogu, om at holde sig Estlands historiske erfaring for øje og vurdere hver kandidat i lyset af denne erfaring. Når vi ser på dét, der allerede er gjort, kan vi drage konklusioner om fremtiden«, lyder Meris råd. Otte politikere ønsker at efterfølge ham, deriblandt de kendte ansigter Arnold Rüütel, Andres Tarand og parlamentsformand Toomas Savi. Hvad i øvrigt angår historien, så har også Matti Päts, en efterkommer af mellemkrigstidens estiske diktator, Konstantin Päts, valgt at stille op. Der er ingen åbenlys frontløber blandt rivalerne, men Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, der er en af Meris personlige venner, ser med fortrøstning på kandidaterne. »Det er adskillige gode kandidater. Det bliver et vanskeligt valg«, siger Uffe Ellemann-Jensen. »Der er en bred vifte af stabile politiske partier med stærk rod i demokrati og ønsker om øget integration i EU og NATO«, siger han til Ritzau. Men netop udpegelsen af Estlands præsident kan være en beskidt affære. Den estiske forfatning foreskriver en kompliceret valgproces, der så sent som i 1996 førte til en pinagtig langtrukken kamp mellem Meri og ekskommunisten Rüütel. Rænkespil Kandidater frasorteres ved hemmelige afstemninger i flere omgange af de 101 medlemmer af Riigikogu. Hvis slutresultatet ikke bliver to-trediedeles flertal for en bestemt kandidat, så går valgprocessen over til et valgpanel bestående af parlamentet plus særligt udvalgte lokalpolitikere. I 1996 var der 372 medlemmer i panelet, hvorfra Meri fik støtte fra 196, mens ekskommunisten Rüütel fik 126 stemmer. Forinden var gået et politisk rænkespil, hvor den grå eminence i de ekskommunistiske kredse, Edgar Savisaar, skrev et brev til Meri med udokumenterede trusler om en forestående afsløring af Meris påståede forbindelser til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. Uden held. Meri trak sig ikke som præsidentkandidat. Estiske præsidenter er øverstkommanderende for landets militær. De har indflydelse på udenrigspolitikken og besættelsen af flere vigtige samfundsposter. »Præsidenten har ansvar for det vigtigste: Den estiske republiks sikkerhed. Estlands forsvar har været mit daglige arbejde og vil fortsætte med at være den næste præsidents arbejde«, siger Meri, der forlader embedet 7. oktober. Blandt kandidaterne er i øvrigt Peeter Kreitzberg fra det store oppositionsparti, Centerpartiet. Det hører til i centrum-venstre af det politiske spektrum, og Kreitzberg har foreløbig ført kampagne på basis af den stigende estiske EU-skepsis.