Euro ud bag panser

Politiken mandag: I lufthavnen i Nice kan folk i disse dage se panserkøretøjer og soldater i kampuniform, der går vagt bag pigtrådsafspærringer. De passer på tonsvis af nyslåede euromønter, som i den kommende tid skal transporteres ud til banker i Sydfrankrig. For om bare fire måneder er det alvor: Da skal francen forsvinde for stede og afløses af den nye fælleseuropæiske valuta. For at give pengetransporterne maksimal beskyttelse, har politiet bedt om militær bistand. Nice er kun et af de 81 centre, hvorfra de nye euroer nu skal fordeles. Selv i den fjerneste bjerglandsby skal der være euro i bagerens pengekasse nytårsmorgen. I det sidste års tid har myndighederne i største diskretion fragtet nyslåede mønter og frisktrykte sedler i euro ud til fem store centrallagre. Herfra sendes de i løbet af de nærmeste uger ud til samtlige 81 fordelingscentre. Transporten sker dels med særtog, dels med fly. Afgangs- og ankomsttider er naturligvis noget nær en statshemmelighed. Og togvognene er pansrede - i dén grad frygter myndighederne, at gangsterbander kan føle sig fristet til at forsøge deres livs kup. På det seneste har røveriske overfald og bankkup taget et dramatisk opsving i Frankrig. Der anvendes stadig farligere våben, en bande rådede sågar over en bazooka. Det forklarer, at både betjente og soldater er udrustet med stålhjelme, skudsikre veste og gasmasker. Risici Kun de største pengetransporter vil få denne statslige beskyttelse. Når de nye euroer skal leveres fra de lokale banker til større forretninger i området, vil transporten blive varetaget af private vagtselskaber med pansrede biler. Allerede under mere normale forhold er det et højrisikabelt job at være chauffør eller vagtmand på en sådan pengetransport. Fagforeningerne klager nu over, at de mange ekstraordinære transporter i resten af året ikke finder sted under rimeligt sikre forhold. Chaufførerne har indtil videre måttet stille sig tilfreds med højere overarbejdsbetaling og en bonus på 4.000 franc en gang for alle. Først den 15. december vil det store flertal af franskmænd få mulighed for, helt håndgribeligt, at gøre sig bekendt med den nye valuta. Dén dag kan man nemlig gå i banken og for en pris af 100 franc erhverve sig et lille udvalg af de nye mønter, så man kan nå at vænne sig til deres udseende, inden sandhedens øjeblik indtræffer ved midnat 31. december. Man kan ganske vist stadig betale med gamle franc frem til 17. februar, men allerede fra nytårsnat må man være indstillet på, at man i forretninger og cafeer vil få sine byttepenge udbetalt i form af euro. Kampagne Meningsmålinger tyder på, at det store flertal af franskmænd tager det hele med en usædvanlig ro. De mener ikke, der er noget at hidse sig op over allerede. Men regeringen har bekostet en vældig oplysningskampagne, der især via tv prøver at banke ind i hovedet på folk, at nye tider er på vej. Allerede ved sidste årsskifte blev el-regningen udskrevet i euro. Dernæst gik skattevæsenet over til euro. Og fornuftige forretningsfolk er for længst gået over til at udskrive deres regninger i både franc og euro. I begyndelsen blev eurobeløbet trykt med lille skrift, men i dag ser man hyppigere og hyppigere, at francen må vige 1. pladsen til fordel for euroen. En psykologisk manøvre for langsomt at vænne kunderne til de nye størrelsesforhold. Nationalbanken har bestemt, at 1 euro er lig med 6,55957 franc. Næppe et tal, der egner sig særlig til hovedregning. Det næste problem er, at det kan blive nødvendigt at runde prisen op, når den skal angives i euro. Ifølge loven må man kun runde op, hvis 3. decimal efter kommaet er 5 eller derover. Handler kontant Priskontrollører vil få et travlt år. Regeringens store bekymring er, at selv ret ubetydelige prisændringer opad vil kunne stimulere inflationen. I øvrigt har især restauratører og rejsebureauerne hæftet sig ved, at ganske mange kunder er begyndt at betale selv store regninger med kontanter. Stabler af 500-franc sedler er ikke længere noget særsyn. Selv biler handles tit kontant. Forklaringen er enkel: Der er ikke så få franskmænd, der ligger inde med penge, som skattefar ikke kender til. Men ved en pengeombytning risikerer man at skulle gøre rede for store summer, man vil have vekslet til euro. Derfor bliver mangen en madras nu løftet, så ejermanden kan få glæde af sine diskrete sedler, inden det er for sent.