En 38-årig mand blev tirsdag i et retsmøde i Drammen sydvest for Oslo varetægtsfængslet for fire uger, sigtet for meddelagtighed i attentatet mod norske Bandidos' hovedkvarter i 1997. Attentatet i Drammen kostede en tilfældigt forbipasserende kvinde livet. Manden havde erklæret sig indforstået med fængslingen og blev derfor ifølge norsk retspleje ikke fremstillet i retten. Dermed er to af de tre sigtede i denne sag varetægtsfængslet. Den tredje mistænkte, den 41-årige præsident for Hells Angels i Norge, Torkjel "Rotta" Alsaker, nægter sig skyldig og protesterede tirsdag mod at blive varetægtsfængslet. Han blev derfor fremstillet. Alsaker mødte ikke selv i retten, men var repræsenteret af sin forsvarer, advokat Per Sjong Larsen. Anklageren, politiinspektør Thomas Blom, krævede også for Alsaker fire ugers fængsling med brev- og besøgskontrol. Den 35-årige John Gerhard Berg blev mandag varetægtsfængslet for fire uger i Trondheim, sigtet for mordbrand. Under politiets afhøringer har han erkendt, at han har deltaget i attentatet, og angiveligt har han trukket de to andre sigtede ind i sagen. Politiet i Norge har fra starten haft en teori om, at den rivaliserende rockerklub Hells Angels stod bag bombeattentatet mod Bandidos' hovedkvarter, men man har ikke tidligere været i stand til at skaffe de afgørende beviser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00




























