NATO i makedonsk dilemma

Lederen af den britiske fortrop af NATO-soldater kommer fredag aften ved 19-tiden til Makedoniens hovedstad, Skopje, mens yderligere 400 britiske elitesoldater kommer til området i de følgende dage. Officielt har de 19 NATO-lande dog endnu ikke besluttet sig for at udstationere en overvågningsstyrke, og den britiske fortropchef Barney White-Spunner har foreløbig fået til opgave at sondere terrænet. Fredag mødes NATOs ambassadører i Bruxelles kl. 12 for at overveje sagen. »Vi skal se på, om forholdene er de rette til at udstationere styrken. Vi vil se, om parterne er parat til at overholde våbenhvileaftalen, særligt fra de væbnede etniske albanske gruppers side«, sagde White-Spunner ifølge nyhedsbureauet Reuters. Skeptiske i USA Regeringerne i USA og Tyskland er skeptiske over for missionen, »kaldet vigtig høst« (Essential Harvest), fordi skyderierne fortsætter trods den våbenhvileaftale, som landets albanske og slaviske politikere indgik mandag. Torsdag blev en makedonsk politimand dræbt af en snigskytte ved en kontrolpost i Tetovo i den nordvestlige del af landet. Det er i dette område, at den albanske Nationale Befrielseshær, UCK, står stærkest, og efter drabet fortsatte skyderierne. Spørgsmålet, som deler NATO-landene, er, om alliancen bør skynde sig ind, før kampene helt underminerer fredsaftalen, eller om de vestlige soldater først skal udstationeres, når der er kommet yderligere ro over situationen. Dansk general i spidsen NATO-styrken ledes af den danske general Gunnar Lange og skal i løbet af 30 dage indsamle UCKs våben og sørge for våbnenes destruktion. Til gengæld betyder den skrøbelige våbenhvileaftale, at det albanske befolkningsmindretal i Makedonien fremover får flere rettigheder. Med 1200 soldater er Storbritannien den største bidragyder til NATO-styrken, mens tyske politikere endnu strides om et bidrag på mellem 300 og 500 soldater. Den tyske højrefløj i det kristeligt demokratiske parti CDU har betinget sig flere bevillinger til militæret forud for en tysk deltagelse i Makedonien, rapporterede det tyske nyhedsbureau DPA. USA, Belgien og Norge vil overflytte nogle af deres soldater fra KFOR-styrken i Kosova til den nye fredsstyrke, men USA indtager i øvrigt en tilbagetrukken rolle, primært som teknisk hjælper. Det amerikanske forsvarsministerium meddelte torsdag, at det ikke bliver amerikanske soldater, der kommer til at afvæbne albanerne. Derimod vil USA give hospitals- og helikopterstøtte, samt bidrage med efterretningsrapporter og kommunikationshjælp. Pentagons talsmand, admiral Craig Quigley, afviste at sige, hvor mange amerikanske soldater, der vil være involveret. »Det handler ikke om numre«, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP. Ifølge avisen Washington Post vil USA desuden tage ukonventionelle midler i brug for at støtte freden. Amerikanerne vil bruge op til 250.000 dollar (2 mio. kr.) på at reklamere for fredsaftalen i makedonsk radio, tv og aviser. Det kan også komme på tale at sende breve til alle husstande i Makedonien, og det vil ifølge Washington Post være uden fortilfælde i makedonsk historie. Rusland har foreløbig reageret afdæmpet på NATOs overvejelser, men Moskva-avisen Nesavissimaja Gaseta kritiserede fredag initiativet. Ifølge avisen vil albanerne ikke aflevere deres våben, og det kan betyde, at NATO igen må oprettet et 'protektorat' ligesom i Kosova. Denne udlægning kan også være inde i billedet i NATO-hovedkvarteret. Den albanske oprørsleder Ali Ahmeti sagde nemlig torsdag i et sjældent interview, at den begrænsede periode på 30 dage ikke vil være nok til at få våbnene indsamlet. Men han understregede, at oprørerne fortsat forpligter sig til den politiske aftale, der blev indgået mandag mellem lederne af Makedoniens fire største partier.