Henrettelser er racistiske

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Texas er den stat i USA, der henretter flest. Mentalt retarderede, mindreårige og især sorte føres i en lind strøm ind i dødskammeret. Henrettelsen af Napoleon Beazley i morgen er endnu et eksempel på, at dødsstraffen er racistisk, siger kritikere. Når en sort person dræber en hvid i Texas, er myndighederne hurtige til at kræve dødsstraf og fylde giftsprøjterne. Helt andre regler gør sig gældende, når en hvid person myrder en sort. Texas har endnu aldrig henrettet en hvid for mordet på en sort. Texas har altid tolket retfærdighed på en besynderligt brutal måde ifølge en rapport fra Texas Defender Service, som repræsenterer fattige fanger på dødsgangen. På et tidspunkt var det sådan, at hvis en sort slog en anden sort ihjel, kunne vedkommende sættes på fri fod, hvis bare han betalte begravelsen. Der kan være tvivl om skyld. Dødsdømte kan være mentalt retarderede. Forsvarere kan være berusede, på narko eller inkompetente. Jurymedlemmer kan være dybt racistiske. Det betyder ingenting. Bødlen på dødsgangen i Huntsville fortsætter ufortrødent sin makabre beskæftigelse. Kun 17 år Napoleon Beazley spændes fast på briksen i dødskammeret i Huntsville i morgen, hvis USAs Højesteret eller Texas' benådningskommission ikke griber ind inden. Han er sort og var kun 17 år, da han begik sin forbrydelse i 1994. Beazleys forbrydelse var slem nok. Under et biltyveri i byen Tyler blev han grebet af panik og dræbte den 63-årige John Luttig og skød også efter hustruen Bonnie. Den myrdede var tilfældigvis far til en konservativ hvid forbundsdommer i Virginia, J. Michael Luttig, som er på præsident George W. Bush' liste over mulige kandidater til Højesteret. Selv om Beazley var mindreårig, da han begik forbrydelsen, ønskede Luttig-familien dødsstraf og trak i de rigtige tråde. Anklageren indgik en handel med de to medskyldige, som undgik dødsstraf, hvis de vidnede mod Beazley. Retfærdighed eller personlig hævn, spørger kritikere af dødsstraffen. Dommer Luttig havde også en finger med i spillet, da juryen blev udvalgt. Alle jurymedlemmer var hvide. En sort blev afvist, fordi han tilhørte en menneskeretsorganisation. I stedet fik et medlem af den højreekstremistiske sydstatsorganisation United Daughters of the Confederacy, Maxine Herbst, plads i juryen. Et andet jurymedlem nægter at reparere maskiner, som indleveres af sorte, i sit firma. Efter domsafsigelsen blev han hørt sige: »Niggeren fik, hvad han fortjente«. Beazley var mindreårig, da han myrdede Luttig. De fleste lande, der har dødsstraf, forbyder henrettelse af fanger, som var mindreårige, da de begik deres forbrydelse. Niggeren fik, hvad han fortjente«Ifølge menneskeretsorganisationen Amnesty International var 'kun' 25 af de tusinder, som er blevet henrettet i det seneste årti, under 18 år, da de begik den kriminelle handling, som kostede dem livet. Af de 25 henrettelser blev over halvdelen - 13 - gennemført i amerikanske dødskamre. Syv af de 13 amerikanske henrettelser fandt sted i Texas. Hvide liv mest værd Den føromtalte rapport fra Texas Defender Service konkluderer, at tabet af ikke-hvide liv i Texas ikke tages så højtideligt som tabet af hvide liv. Et eksempel er en mordsag fra maj 1996, et år efter retssagen mod Beazley. En sort, hjemløs mand, Ivan Holland på 63 år - samme alder som John Luttig - blev skudt ned på et gadehjørne også i Tyler. To jævnaldrende mænd dræbt i samme by. Den ene hvid og privilegeret - den anden sort og fattig. Holland blev overfaldet af tre unge hvide mænd - ikke mindreårige - som siges at være begejstrede for Adolf Hitler. Den ene, Todd Rasco på 23, fortalte sine to venner, at han havde købt et haglgevær og overvejede selvmord. Under retssagen fortalte Rasco, at vennerne havde sagt, at han ikke skulle skyde sig selv, men i stedet »bare slå en nigger ihjel«. De tre kørte rundt et stykke tid for at finde en »nigger« at skyde. De fandt Holland, og Rasco skød ham. Det må have hjulpet på Rascos depression, for han begik aldrig selvmord. Ingen af de tre risikerede dødsstraf. Det at slå et menneske ihjel er - nok til overraskelse for mange - ikke tilstrækkeligt til at blive idømt dødsstraf i Texas. Der skal yderligere en graverende forbrydelse til. I Beazleys tilfælde var det tyveriet af dommer Luttigs bil. Todd Rasco blev idømt 45 års fængsel. Den ene af hans venner fik en dom på 37,5 år. Den anden kammerat døde ved en bilulykke inden domsafsigelsen. De to dømte kan prøveløslades, når halvdelen af straffen er udstået. Napoleon Beazley henrettes i morgen i Huntsville.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her