Kinas provinser lammes af aids

Politiken tirsdag: Hele byer i Kinas Henan-provins er lammet af aids. Mellem en halv og en hel million bloddonorer blandt bønderne i provinsen kan være smittet med hiv - det virus, der er et forstadium til aids. Disse oplysninger kommer fra de uafhængige læger, der i første omgang slog alarm om tragedien. Provinslederne i Henan har lagt låg på sagen, fordi de prøver at skjule, hvor dybt involverede i sagen, de selv er. Da Politiken besøgte en af de hårdest ramte byer i maj, fortalte bønderne, at myndighederne havde anholdt flere kinesiske journalister, der havde været i byen for at interviewe indbyggerne. Dr. Gao Yaojie, den læge, der har støttet de smittede bønder, fik for nylig forbud mod at besøge området og uddele oplysningsmateriale. Men nu har centralregeringen i Beijing langt om længe erkendt, at der er tale om en alvorlig krise. Viceminister Yin Dakui fra sundhedsministeriet har netop besøgt Henan. Styret i Beijing har desuden udsendt et hold læger, som har oprettet en klinik, hvor ofrene kan søge hjælp døgnet rundt. »Men så længe der kun er tale om en enkelt klinik, er det jo et rent kosmetisk træk. Spredningen af aids er så omfattende, at det her hverken gør til eller fra«, siger Gao Yaojie. Andre iagttagere ser det dog som et vigtigt signal fra centralt hold. Samtidig fortæller en artikel i tidsskriftet 'Forfattere i udvalg' (Zoujia Wenzhai) om 38 aidsramte bloddonorer i Zizhong amt i provinsen Sichuan. Artiklen viser, hvordan hiv-smitten har bredt sig også uden for 'kernevirksomheden' i Henan. Artiklens forfatter besøger for eksempel bonden Wang Kaifu i en lille by i Zizhong. Samtlige seks medlemmer af hans familier har udviklet aids, efter at han tog dem med til Henan for at sælge blod. Seks andre i byen er allerede døde af sygdommen. Wang Kaifu kunne ikke forstå, hvad det var for en mærkelig sygdom, han havde fået, da han i 1996 konstant blev ramt af forkølelser og diarreer, som han ikke kunne slippe af med igen. Han har siden tyveårsalderen rejst rundt efter blodhandlere over det halve Kina. Indtægterne var nærmest astronomiske for en fattig bonde: 40-50 kroner per gang. Det er mere end ti gange den gennemsnitlige dagløn ude på landet i Sichuan. Derfor var mange bønder villige til at give blod for at kunne betale et bryllup eller bygge et nyt hus. De steder, hvor et hospital eller en medicinalvirksomhed efterspurgte blod, blev de boende nogle dage, og Wang Kaifu fik så tappet blod flere gange. I begyndelsen foregik alt under velordnede og hygiejniske forhold, men det blev snart værre. De uofficielle blodbanker bidrog til en meget hurtig spredning af hiv. Alle donorers blod blev fyldt i samme beholder. Blodet blev centrifugeret for at fremstille plasma, som anvendes til mange typer medicin. Derefter blev blodet sprøjtet tilbage i donorerne, så de hurtigt kunne blive tappet igen. Der skulle blot en enkelt hiv-positiv donor til, for at alle kunne blive smittet. Wang Kaifu fra Zizhong opholdt sig tilfældigvis i byen Nanyang i Henan i en måned. Han var der for at sælge sit blod. På det tidspunkt var mindst 100 personer fra hans hjemegn i byen i samme ærinde. Han siger, at han stadig har mareridt om en bonde fra provinsen Hubei, som han mødte i Nanyang. Manden gav 40 centiliter blod fire gange om dagen i et desperat forsøg på at komme ud af sin fattigdom. Bonden blev stadig mere afkræftet, og en eftermiddag besvimede han og gik i koma. Dagen efter blev hans lig fundet i en rendesten udenfor. En af Wangs naboer blev tvunget til at lade sin ene arm amputere. Det personale, der tappede blod, havde brugt et stykke ståltråd fra en børste til at åbne et blokeret blodkar med. Om aftenen svulmede armen op, og til sidst var amputation den eneste mulighed. I 1995 begyndte ulemperne ved denne håndtering af donorblod for alvor at gå op for centralregeringen. Det blev forbudt at sælge blod. Wang Kaifu fortæller, at en blodtapper ved navn Ma Yinxiang dengang flyttede ud i udkanten af Nanyang. Han lejede et hus af en bonde og indlogerede over 40 donorer i et fugtigt og overfyldt rum. De måtte betale for kost og logi, men de rakte armen frem for at blive tappet, så snart Ma Yinxiang gav besked om det. Men der blev efterhånden for megen opmærksomhed om gesjæften i Nanyang, så Ma Yinxiang lånte et hus af to slægtninge i Zhengzhou, der er provinshovedstad i Henan. Der havde han 80 bloddonorer i sin 'stald'. Han blev anholdt et par gange, men han havde penge til at købe sig fri, fortæller Wang Kaifu. Der fandtes flere lignende 'bloddonorlejre', og de lyssky aktiviteter foregår stadig, dog så vidt vides i mindre målestok. Nye oplysninger viser også, at bloddonorerne blev udnyttet under slavelignende forhold og tappet for blod flere dage i træk. De blev holdt skjult i noget, der bedst kan beskrives som lyssky 'bloddonorlejre'. Wang Kaifu selv fik aldrig sparet op til et nyt hus. Omkostningerne til rejser, kost og logi var for høje. I dag er familien ludfattig.