Makedonien stiller betingelser

Det makedonske parlament vil ikke ratificere, dvs. gennemføre, fredsaftalen i Makedonien, før NATO har samlet en tredjedel af våbene fra den etnisk albanske Nationale Befrielseshær, UCK. Det sagde en talsmand fra det makedonske parlament, Stojan Andov, i dag til nyhedsbureauet AFP. Allerede i denne uge vil NATO afgøre, hvordan og hvornår organisationen sender en styrke på cirka 3500 mand til Makedonien, efter at de største makedonske partier mandag underskrev en fredsaftale. Det sagde NATOs ambassadør i Skopje, Hansjörg Eiff, tirsdag. »NATO-landenes ambassadører træder sammen i løbet af ugen, hvor den endelige beslutning om NATOs indsatsstyrke skal tages. Et møde er allerede afholdt«, sagde Hansjörg Eiff til tysk radio. Han understregede, at forusætningen for, at NATO sender de cirka 3500 soldater til Makedonien, er, at de albanske oprørere og den makedonske hær overholder våbenhvilen og den underskrevne fredsaftale. Målet med NATO-styrken er i løbet af 45 dage at afvæbne de albanske oprørere og skabe ro i landet. Kritik af Vesten Efter at de fire største slavisk- og albanskmakedonske partier mandag havde underskrevet en vestligt formidlet fredsaftale, sagde Makedoniens ministerpræsident Ljubco Georgievski ellers: »Jeg håber, at vi nu kan give aftalen liv, for som et stykke papir er den intet værd«. EUs udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, gjorde på en pressekonference klart, at det primært er regeringens ansvar at give aftalen liv ved at bakke den helhjertet op over for befolkningen. Georgievski kritiserede så sent som i weekenden Vesten for i praksis at støtte den albanske oprørshær UCK. »Med al respekt vil jeg sige til landets ledere, at hvis ikke de sørger for realisering af fredsplanen, er intet nået«, sagde Solana, der således understregede, at det ikke blot kræver, at UCK nedlægger våbnene, men også at etniskmakedonske ministre indstiller nationalistisk propaganda. Solana gav indirekte regeringen ansvaret for den udbredte følelse blandt etniske makedonere af, at Vesten har påtvunget dem en fredsaftale, der svækker dem. »Det er nu landets lederes opgave at lede«, sagde Solana og gjorde klart, at det indebærer at forklare befolkningen fordelene ved aftalen. Det, som EU har prøvet på »i samarbejde med landets ledelse«, er ikke kun at afværge borgerkrig, men også at bringe »Makedonien tættere på europæiske institutioner«, sagde Solana. »EU har investeret meget energi i det og vil fortsat gøre det«, sagde Solana og forsikrede makedonerne om, at de har »venner i Europa, der ønsker dem med i EU«, hvis de »glemmer vold, der ingen plads har i Europa i det 21. århundrede«.