Fortrop til Makedonien

»Beslutningen er taget«, sagde NATOs talsmand, Yves Brodeur. Foto: AP
»Beslutningen er taget«, sagde NATOs talsmand, Yves Brodeur. Foto: AP
Lyt til artiklen

Politiken torsdag: NATO besluttede i går at sende en fortrop på cirka 400 soldater til Makedonien, hvor de skal modtage våben fra albanske oprørsgrupper. Dermed går de 19 NATO-lande i gang med deres tredje større militære operation på Balkan. Den endelige styrke i Makedonien bliver på cirka 3.500 soldater, men det er endnu uvist, hvornår den fulde styrke bliver udstationeret. »Beslutningen er taget«, sagde NATOs talsmand, Yves Brodeur. Han føjede til, at ingen af de 19 NATO-lande havde indvendinger mod planen om at sende en fortrop af sted til Makedonien, der i måneder har været tæt på en blodig borgerkrig mellem det albanske mindretal og det makedonske flertal. Fortroppen kommer til at bestå af cirka 400 britiske soldater, som ventes fremme senest i weekenden. Den danske general Gunnar Lange, der skal lede NATO-styrken i Makedonien, sagde, at våbenhvilen i landet endnu er for skrøbelig til, at hele styrken kan sendes af sted. En talsmand for NATO sagde, at fortroppen skal oprette et hovedkvarter og analysere sikkerheden for den fulde styrke. »Vi anerkender, at der er en risiko ved at sende soldater til landet«, sagde britiske kilder. Målet med NATOs operation er at indsamle og modtage de våben, som albanske oprørsgrupper har lovet at aflevere i henhold til en fredsaftale med den makedonske regering. Aftalen blev indgået mandag. Betænkelighed Diplomater i den makedonske hovedstad, Skopje, sagde, at den franske og den tyske regering er mere betænkelige ved hurtigt at sende soldater af sted end den britiske regering. Den makedonske regering godkendte i går formelt udstationeringen af de 3.500 NATO-soldater i landet. Godkendelsen var nødvendig af formelle årsager for, at NATOs soldater kan komme til landet. Modtager våben NATO-styrken har 30 dage til at modtage oprørernes våben, der skal afleveres på specielt udpegede lokaliteter. I en skarp kontrast til blodige sammenstød i sidste uge, der kostede 30 mennesker livet, var der stort set roligt i hele landet onsdag. Kun få sporadiske sammenstød fandt sted mellem væbnede oprørere og makedonske regeringssoldater. Samtidig tilbød den makedonske regering formelt de albanske oprørere amnesti, hvis de opfylder deres løfte om at aflevere deres våben, hed det i en erklæring fra den makedonske præsident Boris Trajkovski. Britere er parat Britiske forsvarskilder sagde i går i London, at cirka 350 britiske soldater er parat til at blive sendt til Makedonien allerede torsdag eller fredag. De britiske soldater skal som deres første opgave studere de områder i Makedonien, hvor den fulde NATO-styrke skal indsættes og sikre, at fredsaftalen mellem den makedonske regering og oprørsgrupperne overholdes. I alt ventes Storbritannien at bidrage med 1.000 soldater til NATO-styrken i Makedonien. General Gunnar Lange sagde fra sit kontor i Skopje, at muligheden for at sende den fulde styrke til Makedonien var blevet forbedret, efter at de stridende parter i de seneste dage har indgået en våbenhvile og en fredsaftale. »Flere af betingelserne for at sende den fulde styrke er indfriet. Men situationen må været i orden, før udstationeringen kan gennemføres. Våbenhvilen skal respekteres. Vores soldater kommer ikke herned for at skabe fred«, sagde Gunnar Lange.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her