Bush i rollen som kong Salomon

Politiken lørdag: Præsident George W. Bush vidste, at han bevægede sig ud i et »etisk minefelt«, da han besluttede sig for en kompromisløsning, når det gælder brugen af stamceller fra fostre i forskningen. Den amerikanske leder optrådte som en anden kong Salomon i sin første tv-tale efter indsættelsen som præsident, og hans tale åbner for flere fortolkningsmuligheder og giver ham politisk manøvrerum i fremtiden. Talen blev i går modtaget med en blanding af ros og kritik fra næsten alle sider. Bush søgte den gyldne middelvej mellem dem, der håber og tror, at forskning i stamceller kan føre til behandlingsmetoder af sygdomme som Parkinsons, Alzheimers og sukkersyge hos unge samt dem, der er imod enhver forskning, der betyder ødelæggelse af fostre - selv når der er tale om befrugtede æg i et reagensglas. Bush bevilger 2,2 milliarder kroner i år til forskning i stamceller, men forskerne må kun anvende 60 såkaldte stamcellekæder fra fostre, som allerede er ødelagt. Regeringen vil ikke støtte ødelæggelsen af nye fostre. Primitive celler Ifølge præsidenten kan de 60 kæder reproducere sig selv i en uendelighed og dermed blive af uvurderlig værdi for den medicinske forskning. Stamceller er primitive celler, som kan omforme sig til mange andre slags celler. Forskere håber, at de kan bruge stamceller til at erstatte beskadigede eller syge dele af menneskekroppen. En af de vigtigste kilder til stamceller er fostre. Forskerne tvivler på, at 60 kæder er tilstrækkeligt. Beslutningen benævnes som en af de vigtigste for Bush og kan få betydning for hans genvalg i 2004. De såkaldt sociale konservative vogtede på, om Bush holdt sit løfte fra valgkampen om aldrig at tillade forskning med stamceller fra fostre. Den brede midte holdt øje med, om han levede op til sine udtalelser om at være en anderledes republikaner - en konservativ med et menneskeligt ansigt. Akilleshælen hos Bush er, at vælgerne ikke tror, at han forstår problemerne. Derfor fremstillede præsidenten i talen først sig selv som student, siden lærer og sidst filosof, der oven i købet havde læst Aldous Huxleys 'Fagre nye verden'. Kritikerne siger, at når man først åbner døren for forskningen, kan den ikke stoppes igen. Bush gav da også sig selv mere politisk rum, da han sagde om nedfrosne, befrugtede æg på klinikker: »Hvis de alligevel skal ødelægges, bør de så ikke anvendes til fælles bedste?«. Han tilkendegav heller ikke soleklart, hvornår et foster er et menneskeliv, selv om han redegjorde for de forskellige argumenter. Kommentatorer mener, at Bush muligvis har lagt grundstenen til at støtte en eventuel beslutning i Kongressen om at tillade ødelæggelsen af fostre eller befrugtede nedfrosne æg hen ad vejen. Folkets støtte Præsident Clinton forsøgte at gå videre end Bush, men stødte på modstand i Kongressen. Tilsyneladende er der ved at ske et sindelagsskifte i Kongressen, hvor medlemmer, hvis slægtninge lider af sygdomme, som stamcelleforskning en dag kan hjælpe med at kurere, har fået større indflydelse. Folket er også med Bush. Ifølge en Gallupmåling støtter 50 procent hans beslutning og 25 er imod.