USAs demokrater søger efter en leder

Politiken søndag: Gore og Clinton er tilbage. Dog ikke sammen. Den slagne kandidat fra sidste års amerikanske præsidentvalg, Al Gore, begynder i denne weekend sit comeback på den politiske scene. Og under store fanfarer åbnede ekspræsident Bill Clinton for kort tid siden sit kontor i Harlem og har netop fået det største forskud på sine erindringer, som en forfatter menes nogensinde at have fået - ifølge presseforlydender over 10 millioner dollar eller omkring 90 millioner kroner. Men godt et halvt år efter, at den republikanske George W. Bush overtog Det Hvide Hus, har hverken Gore, Clinton - som heller ikke just kan siges at være en fremtidens mand - eller for den sags skyld nogen anden markeret sig som leder af den demokratiske opposition. I en meningsmåling for nylig blev folk spurgt om, hvem de anså for at være Det Demokratiske Partis leder. 51 procent svarede, at de ikke har nogen mening om spørgsmålet. Det næsthyppigste svar - 10 procent af de adspurgte - var, at partiet ikke har nogen leder. Syv demokrater opnåede enkeltcifre med Richard Gephardt som topscorer med 9 procent. Meningsmålingen illustrerer et klassisk problem for et parti, som netop har mistet magten. Partiet taler ikke med en enkelt stemme og har ikke en samlende lederfigur, der kan formulere en konstruktiv kritik af den siddende præsident. Revanchekamp Eksperter siger, at det er en naturlig proces for et parti, som pludselig mister magten efter otte år i front. Det tager tid at genvinde selvtilliden og fodslaget. I al stilhed er adskillige - en hel del faktisk - demokratiske politikere begyndt at sondere det politiske terræn med henblik på opstilling til præsidentvalget i 2004. De fleste er dog ret ukendte i den store amerikanske offentlighed, eftersom især Clinton, men også Gore skyggede for nye spirer blandt de demokratiske græsrødder. Avisen USA Today har spurgt et gennemsnitligt udsnit af befolkningen om, hvem de helst ser som demokraternes præsidentkandidat om tre år. Godt en tredjedel peger på Gore. De ser gerne et revancheopgør med Bush i bedste Muhammad Ali-Joe Frazier stil inden for sværvægtsboksningen. Hver femte peger på senator Hillary Clinton, selv om hun fastholder, at hun ikke stiller op til valget i 2004. Fru Clintons score stiger dramatisk, hvis Gore ikke ønsker opstilling. Hver tredje Gore-støtte har senator Clinton som andetvalg. Dødt løb igen Efter seks ugers ferie i Europa og et nytillagt skæg, som dog ifølge rådgivere hurtigt vil få lov at møde ragekniven, forbereder Gore i al stilhed sit comeback. Han skal undervise demokratiske kandidater i at føre valgkamp. Anonyme venner siger til amerikanske aviser, at Gore er ved at lægge grundstenen til en ny kamp om præsidentposten. Gore skal imidlertid ikke vente at få serveret nomineringen på et sølvfad. Demokraterne skændes stadig om, hvorvidt Gore tabte en sikker sejr på gulvet eller tabte på grund af sin chef, præsident Clintons, skandaløse opførsel. Demokratisk enighed kan afgøre, hvorvidt Gore får en ny chance eller ej. Selv Clinton deltager i debatten. Han forstår ikke, hvorfor Gore giver ham skylden. USA havde fred og aldrig tidligere været så rigt. Den siddende vicepræsident burde have bygget sin kampagne på Clinton og hans resultater. Og Gore ville have vundet, hvis han havde sikret sig sin hjemstat Tennessee. Derfor starter hans comeback også i Tennessee med kandidatkurser. Mens Gore arbejder sig henimod og beslutter sig for sin fremtidige position, afslører meningsmålinger, hvordan præsidentvalget ville være gået, hvis det blev holdt i dag: Dødt løb med 48 procent til George W. Bush og 48 procent til Al Gore. Det kunne hurtigt blive til en ny fintælling.