Politiken mandag: Uniformen er den samme. Ansigtet det samme. Skægget det samme, om end mere gråsprængt. Men manden er tydeligt blevet ældre. Og Cuba er ved at vænne sig til, at den 75-årige fødselar ikke kan holde evigt. Det er ganske typisk for den energi, der har præget Castro - også kendt som El Commandante eller El Jefe - i så mange år, at han fejrer sin fødselsdag i to forskellige lande. Han vågner i Venezuela, hvor han besøger præsident Hugo Chavez. Og flyver så hjem til Cuba, hvor hyldesten venter ham. Men energien er så småt ved at slippe op for verdens længst regerende statschef. Det kunne man se, da Chavez i forgårs overrakte ham en orden. »Min stemme er ikke så klar, så jeg vil ikke holde en lang tale. Det er meget varmt«, sagde han, mens han viftede sig med sin olivengrønne kasket. Castro var i sin tid kendt for sine lange taler, hvor han i timevis kunne buldre løs mod især ærkefjenden USA. Men for små to måneder siden kollapsede han under en tale i Havana for øjnene af 70.000 tilhængere. Kun syv minutter senere vendte han dog tilbage med ordene: »Jeg har stadig noget, jeg vil sige« - og humøret fejlede heller ikke noget, da han senere talte med journalister og fortalte dem, at han havde simuleret sin egen død for at se, hvordan hans begravelse ville blive. En dag vil joken dog blive alvor. Også selv om han i slutningen af 1980erne lagde sine elskede Cohiba-cigarer på hylden. Selv om Castros regime - og de amerikanske handelssanktioner, der fulgte i kølvandet på hans revolution - har kastet Cuba ud i dyb fattigdom, er han stadig meget populær. Han har altid demonstreret, at han drives af en glødende idealisme og tro på det projekt, han søsatte, da han i 1959 fordrev den USA-støttede diktator Batista. I det hele taget har kommunisten Castro aldrig haft en stor velynder i USA. Efterretningstjenesten har stået bag mange af de attentatforsøg - han har selv sat tallet til over 600 - der har været mod ham. Fra den berømte forgiftede cigar til en eksploderende muslingeskal og en forgiftet dykkerdragt. Et forsøg gik ud på at fjerne hans hår og skæg med hårfjerner, så han ville blive til grin og detroniseret. Når han endelig må trække sig tilbage - eller blive båret ud - er det uklart, hvem der følger efter ham. Hans bror Raul har længe været officiel arvtager, men udfaldet er langtfra givet. Castros privatliv er et tabu på øen. Han blev gift i 1948 med Mirtha Diaz Balart og fik en søn, men parret blev skilt i 1955. Siden har der været mange kvinder i hans liv, og han vides at have fået en datter med societykvinden Natalia Revuelta; datteren er siden hoppet af og er nu en fremtrædende Castro-kritiker i det eksilcubanske miljø i Miami. For tiden menes hans faste partner, eller måske endda kone, at være lærerinden Dalia Soto dell Valle. Ifølge nogle rygter har de fem børn sammen.