Bush viser sit menneskelige ansigt

Politiken onsdag: De konservative raser, og de moderate er forvirrede. USAs præsident George W. Bush planlægger et forsvar i Højesteret for positiv særbehandling af minoriteter, når det gælder offentlige kontrakter. Og det selv om præsidenten og hans regering principielt er imod favorisering på grund af hudfarve og etnisk baggrund. Senest fredag vil Det Hvide Hus ifølge avisen USA Today sende et juridisk notat til Højesteret i en både politisk og juridisk sprængfarlig sag om positiv særbehandling. Til efteråret skal Højesteret behandle en diskriminationssag anlagt af en hvid forretningsmand i Colorado, som beskylder trafikministeriet for at diskriminere til fordel for firmaer ejet af sorte og andre minoriteter, når det gælder offentlige vejarbejder. Med henvisning til loven om positiv særbehandling har trafikministeriet et program, som skal give flere kontrakter om anlæggelse og reparationer af motorveje til mindretal. I 1995 behandlede Højesteret også trafikministeriets kontraktpolitik og anbefalede den. Når Højesteret tager sagen op igen, skyldes det sandsynligvis, at man vil indtage en anden holdning, mener juridiske eksperter. Sagen er den første prøvesag for Bush angående positiv særbehandling og har skabt voldsom debat i Det Hvide Hus og i justitsministeriet. John Ashcroft, USAs justitsminister, er en af de mest højttalende modstandere af positiv særbehandling. Kritik fra konservative Bush' tøven over for at lukke døren for den racebestemte politik har vakt kritik fra konservative, som forventede, at Bush ville afvise politiske tiltag, som - hævder de - diskriminerer hvide. Liberale amerikanere er derimod positivt overraskede. Sagens udfald kan få forfatningsmæssige konsekvenser for positiv særbehandling, når det gælder optagelsen af minoriteter på uddannelsesinstitutioner. Appel til minoriteter De konservative siger, at de er bekymrede for, at Bush opgiver et vigtigt princip af politiske årsager. En af de vigtigste grunde er da også, at Bush ikke ønsker at støde især minoriteter af latinamerikansk afstamning. Latinamerikanske vælgere kan komme til at afgøre næste præsidentvalg i 2004, og Bush' Republikanske Parti har nærmest indledt et korstog for at vinde deres stemmer. Præsidenten overvejer at gøre tre millioner illegale mexicanere legale, så de kan stemme, og han har også erklæret, at han vil udnævne en latinamerikansk dommer til Højesteret næste gang, der er et ledigt sæde. Latinamerikanerne hælder traditionelt mod Det Demokratiske Parti. Lørdag indledte Bush sin 31 dage lange ferie - ny rekord for en amerikansk præsident - hvilket har fået Bush' rådgivere til lynhurtigt at beskrive den som »en arbejdsferie«. Præsidenten vil da også bruge august til at relancere sit valgløfte om »konservatisme med et menneskeligt ansigt«. I det første halve år har Bush satset på traditionelle republikanske mærkesager som skattelettelse og energiforsyning. Nu vil Det Hvide Hus fokusere på sager, der vedkommer vælgerne på en mere følelsesmæssig og personlig måde som uddannelse, indvandring og en levende diskussion om værdier. Håber på stemmer Bush og hans stab håber, at den nye kurs vil højne Det Republikanske Partis tiltrækningskraft blandt moderate, uafhængige og kvinder både ved kongresvalget næste år og præsidentvalget i 2004.