Psykisk syge i Indien udsættes for pisk og lænker

Politiken onsdag: Tragedien i mandags, da 25 psykiatriske patienter indebrændte på et privat hospital i Indien, har sat fokus på de elendige vilkår, psykisk syge ofte lever under i landet. »De fleste mandlige patienter sidder i celler, og mange af dem er lænkede. Der er ikke noget toilet, ingen madras, ingen pude og ingen tæpper til patienterne. Maden tilberedes i et lille, beskidt lokale«. Det kunne være en scene fra et sindssygehospital i det 19. århundrede, hvor mennesker med psykiske lidelser blev isoleret fra samfundet og behandlet med opium og blodigler. Men det var den scene, der for to år siden mødte en delegation fra Indiens nationale menneskerettighedskommission på et psykiatrisk hospital. 25 psykiatriske patienter, der alle var lænket til deres senge, indebrændte i mandags, da en brand hærgede en privat plejeinstitution i det sydlige Indien. Deres frygtelige død har rettet offentlighedens søgelys mod den vanrøgt, der er hverdag for mange af de anslået ti millioner indere - det svarer til én procent af befolkningen - der lider af alvorlige psykiske sygdomme, for eksempel skizofrene og maniodepressive. »Mange landsbyer savner selv de mest basale sundhedsfaciliteter, så hvor skal man gå hen, hvis man søger psykiatrisk behandling«, spørger Vandana Gopikumar, medstifter af en institution for psykisk syge kvinder i delstaten Tamil Nadu. »Der er mangel på psykiatere, og ganske få af dem ønsker at arbejde ude på landet«. Indien har gjort store fremskridt inden for behandlingen af psykisk syge i løbet af de seneste to årtier takket være medicinsk behandling og de kampagner, som både psykiatere og menneskerettighedsforkæmpere har gennemført. De omkring 40 psykiatriske hospitaler, der drives af de indiske delstater, har gennemgået en forvandling i de senere år efter pres fra den nationale menneskerettighedskommission. Mange af dem tilbyder i dag ambulant behandling, og der er også etableret psykiatriske institutter i forbindelse med omkring 150 medicinske fakulteter og hospitaler, Men de fleste af de mennesker, der bor på landet - det gør to tredjedele af Indiens en milliard indbyggere - har stadig ikke adgang til nogen form for psykiatrisk eller psykologisk hjælp. Og her tror mange stadig, at sindssyge er en forbandelse, der kun kan ophæves gennem ritualer eller bøn. »De binder disse patienter, pisker dem, udsætter dem for alle mulige grusomme ting, som de formentlig opfatter som en slags åndelig behandling«, siger Gopikumar. Ifølge oplysninger på hjælpeorganisationen Voluntary Service Overseas' hjemmeside er tusinder af psykisk syge indere tvunget til at leve på gaden, hvor de må finde deres mad mellem affaldet. Folk kaster sten efter dem for sjov, og kvinderne er nemme ofre for voldtægtsforbrydere. De, der anbringes på institutioner, bliver opgivet af deres familier. »Den skam og de fordomme, der er forbundet med psykiske lidelser, forhindrer i vid udstrækning behandling og resocialisering, for der er ikke engang menneskelig støtte at hente på regeringens egne institutioner«, skriver hjælpeorganisationen. .