Bombeeksplosion før Berlusconi-besøg

Lyt til artiklen

En bombe rystede torsdag en retsbygning i Venedig, kun få timer før den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, kom til byen. Ingen kom til skade ved sprængningen, der skete meget tidligt om morgenen, men 1500-tals retsbygningen nær den berømte Rialto-bro blev svært beskadiget. Berlusconi manede til ro, men oplyste samtidig, at både han og indenrigsminister Claudio Scajola samt flere medlemmer af centrum-venstre oppositionen har fået trusselsbreve. Berlusconi sagde, at Italien er blevet mål for, hvad han kaldte »en international bevægelse, som ikke er opstået i Italien, men som synes at have som mål at kæmpe mod den italienske regering«. Andre sagde, at bombesprængningen mindede om 1970'ernes Italien, da landet var plaget af terrorisme. Atmosfæren har været anspændt i Italien siden det såkaldte G8-topmøde i Genova for tre uger siden, hvor ét menneske blev dræbt og flere hundrede såret som led i sammenstød mellem politiet og anti-globaliserings demonstranter. Det var dog ikke umiddelbart muligt at kæde bomben sammen med G8-protesterne eller med Berlusconis besøg i Venedig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her