Makedonien beordrer offensiv

Politiken fredag: Der skal gennemføres resolut modangreb imod de albanske oprørsstyrker, UCK, og fredsaftalen kan ikke sættes i værk, før UCK er trængt tilbage fra sine nyligt besatte områder i den nordvestlige del af landet. Sådan lyder meldingen fra Makedoniens Sikkerhedsråd, som både ministerpræsidenten og præsidenten sidder i, selv om 12 dages forhandlinger mellem landets fire ledende slaviske og albanske partier onsdag aften førte til enighed om en fredsaftale. Den bebudede modoffensiv skal give svar på UCKs drab på 10 makedonske soldater under et bagholdsangreb mellem hovedstaden Skopje og den albanske hovedby Tetovo tidligt onsdag. Fredsaftalen skal ifølge EUs og USAs mæglere underskrives i Skopje på mandag, men Makedoniens Sikkerhedsråd har nu sat endnu et spørgsmålstegn ved, om den føres ud i livet. Der blev i går rapporteret om nye voldsomme kampe i og omkring Tetovo i det nordlige Makedonien, efter at en makedonsk politibetjent blev dræbt under sammenstød i løbet af natten. Der var samtidig ingen lokal lyst at spore til at fejre den vestligt gennemtrumfede fredsaftale. Dagbladet Dnevnik skrev: »Albanske terrorister har erklæret total krig, og det er afslutningen på alle vore håb om en fredelig afslutning på krisen«. En makedonsk journalist, der dækkede fredsforhandlingerne, sagde til Reuters, at han blev kimet ned af kolleger, der ville vide »hvordan landet var blevet solgt«. De internationale kommentarer var i går sparsomme og forsigtige. »For at sige det enkelt, så tæller vi ikke vores kyllinger, før de er udklækkede«, sagde det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Richard Boucher. Tysklands kansler, Gerhard Schröder, kaldte fredsplanen »et stort fremskridt for bestræbelserne for at forhindre et sammenbrud i Makedonien«, men han tilføjede, at en endelig fredsaftale endnu er langt væk. Styrken på plads EUs mægler, Javier Solana, sagde, at den lovede NATO-styrke på 3.500 soldater må på plads så hurtigt som muligt. Det haster ikke mindst, fordi den stigende skepsis i Makedonien imod Vesten kan slå over i åbent had, hvis den vestlige indblanding ikke hurtigt betyder færre våben i landet. Men før NATO-styrker kan rykke ind og overvåge afvæbningen af oprørerne, skal en fredsaftale være underskrevet, en holdbar våbenhvile iværksat og UCK have erklæret sig parat til at aflevere sine våben til NATO-styrken, der skal ledes af den danske general Gunnar Lange. Generalstabschef for UCK, Gezim Ostreni, har hilst fredsaftalen velkommen, men det ses ikke som nogen garanti for oprørsstyrkernes samarbejde, da de nu er splittet i flere fraktioner, hvoraf en af dem stod bag angrebet på den makedonske militærkolonne i onsdags. Fredsaftalens skæbne afhænger også af, om der kan samles det nødvendige to tredjedels flertal i parlamentet for de forfatningsændringer til gavn for albanerne, som den indebærer. Iagttagere i Skopje frygter, at aftalepartierne vil dække sig bag et nej fra deres parlamentsmedlemmer. Generalstabschefen for Makedoniens hær blev i går tvunget til at træde tilbage som konsekvens af det store tab af soldater forleden. Den moderate makedonske forsvarsminister, Vlado Buckovski, er også under pres for at træde tilbage. Han opfordrede i går til at gøre alt for at redde fredsaftalen. »Selv om vi er i dyb sorg og smerte, må vi ikke miste fornuften og træffe beslutninger under indflydelse af stærke følelser«, sagde Buckovski. Det tyder således på, at forsvarsministeren er imod den bebudede modoffensiv, mens indenrigsminister, Ljube Boskovski, utvivlsomt støtter den, da hans løsningsmodel er total krig imod UCK.