Tyrkiet ruster sig til social uro

Politiken søndag: Sultestrejken blandt de indsatte i Tyrkiets fængsler er gået ind i sin ottende måned og er nu oppe på at have krævet 30 menneskeliv. Den kritiske situation har fået sikkerhedsstyrkerne til at skærpe deres beredskab over for alle tilløb til sociale uroligheder i et Tyrkiet, der samtidig døjer med en seks måneder lang økonomisk krise, hvor den nationale valuta, liraen, har mistet halvdelen af sin værdi, og hundredtusinder er blevet fyret fra deres job. Sikkerhedsstyrker iført skudsikre veste og bevæbnet med automatvåben har i de seneste uger regelmæssigt patruljeret ved indfaldsvejene til de slumkvarterer, hvor de sultestrejkendes familier bor, og som er kendt for at være tilholdssteder for tilhængere af det prokurdiske folkedemokratiske parti, HADEP. Protester Omkring 300 hovedsagelig politiske fanger, som har fået tilslutning fra nogle af deres slægtninge, har sultestrejket siden december sidste år, i protest imod at de indsatte ifølge en ny fængselsplan skal overføres fra store fællessale til nye fængsler med små fåmandsceller. De hævder, at de små celler skal bruges til at isolere de indsatte og dermed gøre det lettere at udsætte dem for politibrutalitet. De strejkende forbliver lige akkurat i live ved at indtage sukker- og saltvand og vitaminpiller. Det mislykkedes for sikkerhedsstyrkerne at sætte en stopper for strejken, da de i december stormede 20 fængsler for med magt at overføre de indsatte til de nye fængsler. 30 indsatte og 2 politisoldater blev dræbt under aktionen. I forgårs blev Muharrem Horoz, en venstreorienteret fange, begravet nær byen Izmir. Han blev den 30. af de indsatte, der indtil videre er bukket under ved at nægte at tage fast føde til sig i løbet af den 237 dage lange sultestrejke. Den 28-årige Horoz var medlem af det forbudte marxistisk-leninistiske parti TKP-ML og ventede i fængslet på udfaldet af en retssag, hvori han stod han anklaget for i 1999 at stå bag et bombeattentat, der sårede en provinsguvernør og dræbte mennesker, heriblandt guvernørens bodyguard. EU advarer EU, som forhandler med Tyrkiet om, hvordan landet kan forberede sig på at opnå unionsmedlemskab, har kraftigt opfordret regeringen i Ankara til at tage de strejkende fangers bekymring alvorligt og til at rette op på sin anløbne menneskerettighedssituation. Tyrkiet hævder derimod, at de nye fængsler både lever op til de europæiske standarder og vil kunne nedbryde den magtbase, som politiske og kriminelle ekstremister er i stand til at opretholde i de nedslidte kollektive fængselssale uden for politiets kontrol. Fængselssalene styres i mange tilfælde af venstreorienterede, kurdiske eller yderligtgående islamistiske grupper. Frygten for, familiemedlemmer til de strejkende skal begå desperate handlinger, der kan udløse uroligheder, afspejler sig i de seneste meningsmålinger, der viser en voksende mangel på tillid til regeringen og til dens evner til at gennemføre et IMF-støttet reformprogram, der skal bringe Tyrkiet ud af sin økonomiske krise. Målingerne viser, at hvis der var valg i dag, ville ikke et eneste af de politiske partier være i stand til at sikre sig de 10 procents tilslutning, der formelt kræves for at opnå repræsentation i parlamentet. Tilmed vil de tre partier i ministerpræsident Bülent Ecevits siddende koalitionsregering ikke engang til sammen være i stand til at nå de fornødne 10 procent, viser meningsmålingerne. Den voldsomme mistillid til politikerne har vakt frygt blandt myndigheder og iagttagere for, at den voksende arbejdsløshed skal føre til udbredte sociale uroligheder. Tyrkiets Nationale Sikkerhedsråd, der domineres af militærledere, formanede i sidste måned regeringen om at betragte undgåelse af uroligheder som en topprioritet.