Beograd vil dele Kosova

Politiken torsdag: Serbiens regering er parat til at anbefale Kosovas serbere at deltage i valget i regionen 17. november - men kun, hvis de kan regne med at få selvstyre i de serbisk dominerede dele af Kosova, siger den serbiske ministerpræsident, Zoran Djindjic. Selv om deadline for opstilling af partier er i morgen, vedtog Serbiens ledende koalition, DOS, forleden at udskyde den endelige afgørelse om serbisk deltagelse i valget til oktober. Det skete ud fra den opfattelse, at den internationale administration i Kosova ikke har skabt acceptable betingelser for serbernes deltagelse. Valget står om 120 pladser i et nyt parlament, hvoraf 20 er forbeholdt serbere og andre minoriteter. Den serbiske og den jugoslaviske regering diskuterer i dag en ny plan for Kosova, udarbejdet af Beograds ansvarlige for Kosova, viceministerpræsident Nebojsa Covic. Derefter vil planen blive fremlagt internationalt, lyder det fra Beograd. Men Zoran Djindjic løftede i går i serbisk presse sløret for indholdet. Betingelsen for serbisk deltagelse i valget er, at »de centrale institutioner, der kommer ud af valget, ikke får direkte indflydelse på de serbiske kommuner. Vi kræver autonomi for serberne, når det gælder politi, retsvæsen, sundhed og uddannelse«, siger han. Ifølge Djindjic må det internationale samfund nu give serberne i Kosova ret til den autonomi, som det har krævet for albanerne i 12 år. Demokratisk krav »Alt det, som det internationale samfund engang bad om for albanerne, beder vi nu om for serberne. Hvis nogen siger, at det ikke er demokratisk, vil vi gerne vide, hvad vi har talt om i de sidste 12 år«, siger Djindjic. Beograd kræver således, at der skabes internationalt anerkendte »separate serbiske institutioner«. Når hverken de fredsbevarende styrker, KFOR, eller FN-missionen, UNMIK, kan garantere serbernes sikkerhed, må de sikres »kollektiv beskyttelse« fra egne institutioner, understreger Djindjic. Det er således en de facto deling af Kosova i serbiske og albanske enheder, som Beograd lægger op til. »Nogle lande vil støtte os«, siger Djindjic. »Den ringe sikkerhed for serbere i Kosovo afspejles i det faktum, at to tredjedele af det samlede antal serbiske dræbte i provinsen er slået ihjel efter de internationale styrkers ankomst. Jeg tager ikke parti, men der har været historier nok om, at serbere er skyld i alt«, siger viceministerpræsident Nebojsa Covic. Vælgerregistrering Beograds udspil kommer, efter at registrering af vælgere blandt serbiske fordrevne er kommet dårligt fra start i Serbien. Den blev mandag standset af Serbiens flygtningekommissariat, før den overhovedet var kommet i gang. Det skete i protest mod, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, der har ansvaret for Kosova-valgets afvikling, ikke vil give de serbiske myndigheder adgang til registreringslisterne. Regeringen i Beograd begrunder sit ønske med, at vælgerlisterne kan give Serbien overblik over antallet af fordrevne fra Kosova. OSCE begrunder sit afslag med behovet for sikkerhed imod manipulation ved valgsteder i Serbien og de fordrevnes ret til anonymitet. Forhandlinger om sagen mellem OSCE-missionen og Nebojsa Covic har endnu ikke løst den konflikt, som er nok et tegn på øget serbisk bitterhed over for den internationale administration af Kosova. Den resulterede i sidste uge i et frontalangreb fra den jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica på UNMIKs leder, Hans Hækkerup, for kun at kere sig om albanernes interesser. Mens valgregistreringen af fordrevne således ikke er kommet i gang i Serbien, opfordrer serbiske partier i det nordlige Kosova til at boykotte registreringen, indtil det internationale samfund indfrier sin pligt til at sikre serbernes frie bevægelighed og fordrevnes tilbagevenden. Mange serbere i Kosova afviser også at stemme, hvis ikke der gøres mere for at afdække anslået 1.300 forsvundne serberes skæbne. I byen Gracanica har familier til forsvundne protesteret, og mange har sultestrejket i flere uger.