Norge har misforstået hensigten i den såkaldte EØS-aftale, som har guidet landets handelsrelationer til EU, siden norske vælgere i 1994 senest afviste EU-medlemskab. Tiden er måske ved at løbe fra aftalen, fordi EUs udvikling fortsætter, og et retsligt opgør forestår. Det mener Knut Almestad, chef for kontrolorganet ESA, på baggrund af den seneste strid mellem Norge og EU om et finsk opkøb af et norsk forsikringsselskab. »Der er en god del nationale restriktioner, som hindrer det økonomiske samfund så kraftigt, at de må skæres væk. Det er en politisk konsekvens, når man ønsker at udvide og forbedre en gældende aftale«, siger Almestad ifølge det norske nyhedsbureau NTB. Kritik af Norge Norge er sammen med Liechtenstein og Island med i EØS-aftalen, der betyder, at de tre lande får fordelene ved at deltage i EUs indre marked. Men EØS-landene har i modsætning til EU-medlemmer stort set ingen indflydelse på EUs lovgivning og dermed det grundlæggende regelsæt, som styrer det indre marked. EØS-landene kan derimod afvise at gennemføre et givent EU-direktiv, men det er aldrig sket. Derimod er Norge blevet kraftigt kritiseret for ikke hurtigt nok at gøre EU-direktiverne til norsk lov. Om striden så kulminerer nu, er det store spørgsmål blandt norske politikere og erhvervsfolk. Baggrunden for den seneste sag er, at den finske finanskoncern Sampo i sidste uge købte det norske forsikringsselskab Storebrand. Norge truede i slutfasen med at lade norske konkurrenceregler være bestemmende for, om opkøbet kunne vurderes som en trussel mod den frie konkurrence. Det var chefen for Norges Kredittilsyn, Bjørn Skogstad Aamo, der stod for den melding, som vakte så stor uro hos Sampo, at de søgte hjælp hos ESA og EU. Finnerne frygtede, at Norge ville favorisere Den Norske Bank, DnB, som også var interesseret i at købe Storebrand. EU-Kommissionen mener imidlertid ikke, at Sampo vil få en dominerende stilling på forsikrings- og bankmarkederne i de nordiske lande, og den norske melding om, at handlen ville blive bedømt efter norske regler, virkede provokerende i Bruxelles ifølge den norske avis Aftenposten. EUs konkurrencemyndigheder noterede sig, at situationen på det nordiske forsikringsmarked vil blive »nøje overvåget«. I Norge blev det tolket som en kraftig advarsel til den norske regering. Og den advarsel blev fredag fulgt op af Almestad. »Det kan se ud som om, Norge tror, at man kan lave de restriktioner, man vil, bare man ikke behandler udlændinge og nordmænd forskelligt. Det er forkert«, siger Almestad ifølge NTB. Forløberen for EØS var handelssamarbejdet EFTA, hvis kontrolinstans, ESA, i dag er Almestads gebet. Netop finanssektoren er ifølge både ESA og Kommissionen et af områder, hvor den frie konkurrence i det indre marked er slået dårligst igennem. ESA har inden for det seneste halve år bl.a. reageret på norsk elkraftstøtte til energikrævende industrier og uens miljøudgifter i industrien. Sampo-sagen er tilmed ikke den eneste kurre på tråden mellem EU og Norge. ESA overvejer også at slæbe den norske regering i retten, fordi de norske myndigheder afviser at udbetale kontantstøtte til norske børnefamilier, der befinder sig i udlandet. ESA har allerede en lignende sag kørende mod Finland, rapporterede NTB.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























