Japans regeringskoalition vandt en sikker sejr ved søndagens overhusvalg, som på den ene side sikrer, at koalitionen bevarer flertallet i overhuset, men på den anden side bringer sammenholdet i koalitionen i alvorlig fare. Allerede på selve valgaftenen begyndte diskussionen på flere tv-kanaler om, hvorvidt det største regeringsparti, premierminister Junichiro Koizumis liberaldemokratiske parti LDP, måske er på vej til at blive så stærkt, at partiet kan regere alene - uden deltagelse af de to koalitionspartnere, det buddhistiske parti Nyt Komeito og Det Nye Konservative Parti, hvoraf sidstnævnte sidst på aftenen stadig var i fare for slet ikke at få nogen af sine kandidater valgt ved søndagens valg. Men Koizumi sagde på valgaftenen under en partilederrunde på den statslige tv-kanal NHK, at koalitionen ville fortsætte, uanset om den ville ende med at vinde et absolut flertal eller ej. »Jo flere partier, der støtter os, jo bedre«, sagde han med et stort og sejrssikkert smil. LDPs generalsekretær Taku Yamazaki var på selve valgaftenen også forsigtig med ikke at provokere sine partnere i koalitionen alt for meget, men han antydede tidligere på aftenen for åben tv-skærm, at »hvis vi får mere end 61 mandater, og hvis (Koizumis, red.) strukturelle reform gennemføres efter planen, vil det åbne for, at en LDP-flertalsregering om tre eller seks år«. Ifølge det statslige tv-selskab NHKs rapporter om optællingen af stemmerne, som sent på aftenen japansk tid var tæt på at være afsluttet, vandt regeringskoalitionen tilsammen mindst 72 ud af de 121 mandater, der var på valg, hvilket er langt mere end de 63 stemmer, som var nødvendige for en bevarelse af flertallet i overhuset. Hvert tredje år er halvdelen af overhusets mandater på valg, og ved dette valg blev antallet af overhusmedlemmer skåret ned med fem. Med flere end 68 vundne mandater vandt regeringskoalitionen kontrol over alle de vigtigste komitéer i overhuset. Langt den største vinder ved valget var premierminister Junichiro Koizumis liberal-demokratiske parti (LDP), som indtil videre har sikredt sig 61 mandater, hvilket er langt mere end forventet. For kun tre-fire måneder siden var daværende premierminister Yoshiro Moris regerings opbakning i befolkningen nede på sølle otte procent. LDPs flotte valg forklares af de fleste analytikere med den kolossale opbakning i befolkningen, som er blevet den karismatiske og reformivrige premierminister til del, siden han blev valgt til posten som i april. Koizumi har givet løfter om dramatiske reformer af det lukkede og pengebaserede magtnetværk, der i det meste af efterkrigstiden har styret Japan, men han har ikke sagt ret meget konkret om sine planer under valgkampen. »Det, at vi fik et større flertal end forventet, vil gøre det nemmere for os at gå fremad med Koizumis reformer«, udtalte LDPs generalsekretær Taku Yamazaki på valgaftenen. Men flere analytikere understregede straks, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Snarere tværtimod. Jo større LDPs sejr blev, jo flere af de upopulære LDP'ere fra partiets gamle garde, som åbent er imod Koizumis reformer, så ud til at blive valgt i kølvandet på deres populære partileder. Og det vil ikke gøre det nemmere for Koizumi at leve op til sine løfter, når det bliver hverdag igen, at han på den måde vil være oppe imod stærke modstandere i sit eget parti, som ikke er indstillet på frivilligt at give etablerede privilegier for dem selv og deres valgkredse fra sig. »Mange af dem, der bliver valgt, er dem, som modarbejder reformerne«, konstaterede den politiske analytiker Shigenori Okazaki fra børsfirmaet UBS Warburg på valgaftenen over for nyhedsbureauet Reuters. I de senere år er japanske vælgere blevet mere og mere desillusionerede med de etablerede politiske partier, men en exitpoll, hvor den statslige tv-kanal NHK i dagens løb havde interviewet 300.000 vælgere på vej væk fra 2400 valgsteder over hele landet, viste, at siden Junichiro Koizumi trådte til som premierminister i april, har LDP samlet en overrumplende stor del af disse desillusionerede vælgere op. Undersøgelsen viste, at LDP stod til at få 33 procent af stemmerne fra de vælgere, som ikke følte sig specialt knyttet til noget parti på forhånd. Det største oppositionsparti, Japans Demokratiske Parti (DPJ) , som plejer at få de fleste af disse stemmer, havde kun fået 22 procent, og Japans Kommunistiske Parti, som sidst på aftenen stod til kun at få skuffende fire mandater ved selve valget, fik faktisk ni procent af disse partiløse stemmer. Den kolossale opbakning bag premierminister Koizumis person ved valget fik generalsekretæren for DPJ, Naoto Kan, til på valgaftenen at konstatere, at »vi var oppe imod en meget stærk vind«. »Denne gang kan vi se på resultaterne, at vælgerne følte, at de var parat til at tage chancen og måske blive svigtet af Koizumi. De var (på grund af Koizumi, red.) parat til at stemme på LDP, selv om de ikke støtter partiet«, lød det fra Naoto Kan - ikke uden en vis bitterhed i stemmen. Kommunistpartiets leder Kazuo Shiii understregede ved partilederrunden på NHK sidst på aftenen, at efter hans mening har den japanske befolkning ikke med søndagens valgresultat accepteret "detaljerne" i Koizumis reformprogram. »Koizumis strukturelle reformer vil føre til enorm arbejdsløshed og fallitter i 300.000 små eller mellemstore virksomheder«, spåede han med dyster mine. Stemmeprocenten blev af det japanske nyhedsbureau Kyodo vurderet til at ende på 56,46 procent, den tredjelaveste nogensinde. For tre år siden stemte 58,8 procent ved overhusvalget i juli 1998. Det er naturligvis en faktor bag den skuffende valgdeltagelse, at overhusvalget i modsætning til tidligere denne gang var placeret midt i skolernes sommerferie, og det varme vejr menes også at have spillet en rolle.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























