Uro i optakt til FNs racismekonference

FNs menneskerettighedskommissær, Mary Robinson, advarede mandag om, at FNs Racismekonference i den sydafrikanske havneby Durban i slutningen af næste måned er dømt til at slå fejl, med mindre FNs medlemslande inden da udviser »realisme« i arbejdet på at blive enige om en dagsorden for konferencen. USA har allerede truet med at boykotte konferencen, hvis zionisme eller spørgsmålet om kompensation for slaveriet bliver sat på dagsordenen i Durban. Robinson opfordrede imidlertid landenes delegationer, der er ved at forberede konferencens dagsorden ved et møde i Geneve, til at lægge deres uenigheder til side og i stedet koncentrere sig om at sikre, at konferencen bliver et vendepunkt i kampen mod racisme og fremmedhad. Robinson, der sammen med Sydafrikas regering er vært for racismekonferencen fra den 31. august til den 7. september, understregede på det kraftigste, at hun mener, at de arabiske landes forsøg på at sidestille zionisme med racisme vil ødelægge konferencen. Hun mindede på den baggrund om, at FN allerede har beskæftiget sig med emnet for et årti siden, da FN ophævede en resolution fra 1975, der satte lighedstegn mellem zionisme - den ideologi, som ligger bag jødernes tro på deres ret til et hjemland - og racisme. »Jeg mener ikke, at det er passende at genåbne det spørgsmål her, og jeg mener, at enhver, der forsøger at gøre det, vil sætte Durban-konferencen i fare«, sagde Robinson. Men hun var langt mere forstående over for andre følsomme emner, der lurer over konferencen - som f.eks. spørgsmålet om slaveri og om, hvorvidt tidligere slavehandlernationer skal betale erstatning. USA gjorde det fredag klart, at det ikke vil deltage i konferencen i Durban, hvis zionisme og slaveri kommer på dagsorden. USA, hvis synspunkter deles af mange andre industrilande, frygter, at enhver antydning af, at der skal gives finansiel kompensation for slaveriet, vil sætte en myriade af erstatningssager i gang i USA. Nogle radikale afro-amerikanske grupper i USA har allerede foreslået erstatninger i stil med dem, der er blevet forhandlet på plads til ofrene - fortrinsvis jøder - for nazisternes grusomheder under Den Anden Verdenskrig. Robinson sagde, at det er helt afgørende, at Durbankonferencen beskægftiger sig med fortidens synder, ikke mindst slaveriet, der blomstrede mellem Afrika og det amerikanske kontinent i over 200 år og først stoppede tidligt i sidste århundrede. »Det er helt afgørende, at vi får erkendt disse ting. Vi må affinde os med fortiden og komme videre«, sagde Robinson. Uden at gå i detaljer udtrykte Robinson imidlertid optimisme i forhold til, at der kan indgåes en form for aftale mellem de fortrinsvis afrikanske stater, der kræver kompensation, og de tidligere kolonimagter. »Med god vilje og en realistisk tilgang, så håber jeg, at vi kan få bygget bro over uenighederne«, sagde Robinson. Men delegationerne, der repræsenterer de fleste af FNs medlemslande, har meget lidt tid til at få skrevet et udkast til en erklæring og en handlingsplan ned om racisme. Ud over slaveriet og zionisme er der i øvrigt en lang række andre følsomme punkter. De arabiske stater ønsker således at rejse spørgsmålet om Israels besættelse af de arabiske områder, mens Indien er fast besluttet på at undgå, at spørgsmålet om dets kastesystem bliver taget op. Kastesystemet i Indien er officielt blevet ophævet, men det lever i bedste velgående i verdens største demokrati.