Israelske sikkerhedschefer frygter retsforfølgelse i Europa

Efter at en belgisk dommer i sidste måned indledte undersøgelser af påståede krigsforbrydelser begået af Israels premierminister, Ariel Sharon, frygter flere højtstående israelske sikkerhedschefer nu at blive retsforfulgt i europæiske lande. Den israelske avis Ha´aretz skriver i dag, at en række sikkerhedschefer har bedt det israelske udenrigsministerium om at få klar besked om, hvilke landes grænser de skal holde sig udenfor for ikke at risikere at blive retsforfulgt for brud på menneskerettighederne. Og frygten er ikke ubegrundet. Kilder i det israelske udenrigsministerium erkender, at højtstående chefer i den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet og Israels Forsvarsstyrke (IDF), der har optrådt i internationale medier i forbindelse med overgreb på palæstinensere, risikerer sagsanlæg fra europæiske lande. Ministeriet er begyndt arbejdet med at udpege de risikofyldte lande. Foruden Belgien har Israel især øje på Spanien og Storbritannien. En kilde i den israelske regering nævner over for Ha´aretz, at det ironisk nok er Israels egen støtte til at retsforfølge Holocaust-forbrydere, der nu har gjort det muligt at arrestere israelske diplomater, politikere og generaler. Problemstillingen er blevet tydeliggjort, efter at den belgiske undersøgelsesdommer Patrick Collignon for en måned siden besluttede at efterforske, om Sharon kan retsforfølges for sin rolle i massakren på palæstinensiske flygtninge i flygtningelejrene Sabra og Shatila i Libanon i 1982. Hidtil har Sharon ignoreret sagen, men torsdag besluttede hans rådgivere alligevel at ansætte en belgisk advokat til at tage sig af anklagerne. Ifølge belgisk lov kan enhver anmelde sager om krigsforbrydelser til de belgiske myndigheder uanset hvor i verden, forbrydelserne har fundet sted og uanset hvilken nationalitet, den anklagede har. Det var nye oplysninger i en britisk tv-udsendelse fra BBC, der fik overlevende fra massakren til at anmelde Sharon til de belgiske myndigheder. Samtidig har episoden om den nyudnævnte israelske ambassadør i Danmark, Carmi Gillon, næret frygten for retsforfølgelse. Det politiske stormvejr brød ud, da det kom frem, at Gillon i sin tid som chef for Shin Bet var involveret i en mild form for tortur. Trods justitsminister Frank Jensens (S) løfte om, at Gillon er beskyttet af diplomatisk immunitet og derfor ikke kan blive retsforfulgt, florerer spekulationerne fortsat. Det danske retsvæsen kan nemlig afgøre, at FN»s Torturkonvention, der forpligter lande til at tilbageholde personer, der mistænkes for at have begået torturhandlinger, overtrumfer Wienerkonventionen fra 1961, der sikrer diplomater immunitet. Skuffelse over Danmark Torsdag langede Israels præsident, Moshe Katsav, hårdt ud efter den danske modvillighed mod at tage imod Gillon. Ifølge den israelske militærradio sagde Katsav, at Danmark aldrig tydeligt har taget afstand fra den palæstinensiske terrorisme. Sharon, der var forsvarsminister under massakren i Sabra og Shatila, har tidligere været udsat for kritik. I 1983 konkluderede en israelsk undersøgelse, at han var indirekte ansvarlig for massedrabene ved ikke at have forhindret drabene, der blev begået af libanesiske kristne militser under Israels besættelse af Libanon. Sharon opgav i juni at besøge Bruxelles som følge af den belgiske sag.