Attac: Nye aktions-former må til

Politiken mandag: De kommende uger bliver selvransagelsens tid for Attac og alle andre bevægelser, der kæmper mod de voksende forskelle mellem rige og fattige lande. I Sverige, hvor Attac er fuldt etableret som organisation, har en af bevægelsens profiler, chefredaktør Bror Perjus fra nærings- og nydelsesmiddelarbejdernes blad, trukket sig ud, i protest mod hvad han kalder Attacs »diffuse og uklare holdning til den politiske vold«. I Danmark har Attac afholdt sit første årsmøde, men er endnu ikke formelt etableret som dansk afdeling af den internationale græsrodsbevægelse. Og endnu inden det er sket, er Attac i Danmark truet på sin eksistens, mener en af initiativtagerne, Morten Emil Hansen. »Det, der er sket i Göteborg og Genova, er en enorm trussel for hele Attac-bevægelsen. Alle, jeg har mødt i bevægelsen, er klart imod vold som politisk middel. Alligevel vil det i den brede befolkning fremstå, som om det er os, der står bag. Og det kan vi ikke bare ignorere ved at sige, at det ikke er en del af vores bevægelse og så fortsætte, som vi hidtil har gjort«, siger Morten Emil Hansen. Han mener, at den helt store udfordring for græsrodsbevægelserne i den kommende tid bliver dels at få sat de fattige landes problemer tilbage på dagsordenen, dels at finde nye måder at aktionere på. »Attac fik jo meget stor positiv opbakning og omtale fra starten af i Danmark. Der blev skabt en bred opmærksomhed omkring globaliseringsproblemerne, som jeg ikke tidligere har set magen til. Den opmærksomhed bliver svær at fange igen oven på det omrejsende voldscirkus, vi har set i Göteborg og Genova«, siger Morten Emil Hansen. Med hensyn til de metoder, bevægelserne skal tage i brug for at lægge pres på de rige landes regeringsledere, er der brug for nytænkning: »Tilsyneladende dur formen med de store demonstrationer ikke mere. Måske skal vi til at tænke mere i retning af happenings som i de gamle bz-dage, eller som Greenpeace gør«. På ét punkt har Morten Emil Hansen gjort sin holdning op. »Hvis det inden det næste store møde, Verdensbankens topmøde til oktober i Washington, trækker op til noget, der minder om Genova, så synes jeg, at vi skal blive helt væk«, fastslår han. På trods af at han føler sig sikker på, at demonstrationerne har været med til at sætte de globale uligheder på topmødernes dagsorden. Et synspunkt, der understøttes af Canadas regeringschef Jean Chretien. De fredelige demonstrationer har været med til at rette G8-ledernes opmærksomhed mod fattigdoms- og udviklingsproblemerne, sagde han i går til Reuters.