En 12-årig etnisk albansk pige blev mandag dræbt under heftige kampe i Tetovo i det nordvestlige Makedonein, sagde lederen af hospitalet i Tetovo. Under kampene blev 14 mennesker såret, heraf fem makedonske soldater, tilføjede han. De seneste kampe mellem den makedonske hær og etnisk albanske oprørere brød ud søndag og afløste en 17 dage gammel skrøbelig våbenhvile. Ca. en tredjedel af Makedoniens indbyggere er etniske albanere, og oprørerne kæmper for flere rettigheder til det albanske mindretal.
12-årig pige dræbt under kampe i Makedonien
Lyt til artiklen