Klimaaftale vil forandre verden

Politiken tirsdag: Kun en af verdens nationer - USA - ser ud til at holde sig uden for FNs klimaaftale fra Kyoto, hvis regler blev fastlagt i Bonn i går. Midt på formiddagen lykkedes det den hollandske forhandlingsleder Jan Pronk efter udmattende forhandlinger at få støtte til en uhyre kompliceret pakke af regler, der vil forandre verden. »Det er et betydningsfuldt historisk øjeblik. Vi har indgået en ærefuld aftale«, siger den iranske ambassadør Bagher Asadi, der har forhandlet på vegne af 130 udviklingslande i gruppen G77/Kina. En Kyotoaftale i funktion vil starte nedtrapningen af menneskets brug af olie og kul. Langsomt, men sikkert vil skruen blive strammet - først i den rigeste del af verden, siden i u-lands-gruppe efter u-lands-gruppe. Ved forbrænding af olie, kul og andre fossile brændsler hentet op fra kulstofdepoter i undergrunden slipper der kuldioxid (CO2) ud i atmosfæren. Med Bonnaftalen bekræfter politikerne, at de tror, at den stadige ophobning af drivhusgasser i luften gør Jordens klima varmere og mere ustabilt. Med aftalerne fra Kyoto og Bonn forpligter de rigeste lande sig til at mindske deres udslip af seks drivhusgasser. Kyoto angav en reduktion på 5,2 procent. Efter Bonn er målet udhulet til et stort rundt nul. Selv dét vil dog, siger en tilfreds miljø- og energiminister Svend Auken (S), kræve en betydelig indsats at nå frem mod år 2008-12, hvor de rige lande for første gang skal stå til regnskab for deres indsats. Mange lande øger nemlig stadig deres udslip år for år, påpeger han. Både EU og græsrødder understreger, at aftalerne sikrer, at sporene nu er lagt, og at toget kører i den rigtige retning. »Verdens indsats mod klimaforandringer er sat på skinner. Et sammenbrud her ville betyde, at vi ville være sat mindst 10 år tilbage«, siger klimakoordinator Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden. Store ændringer Endemålet er reduktioner på i hvert fald 60-80 procent om 50 til 100 år. I praksis betyder det, at vi skal skrue ned for energiforbruget. Vi skal også udvikle og bruge vindmøller, solceller, biomasse og andre grønne teknologier til produktion af energi til el, varme og transport. En omstilling af energi- og transportsektoren bliver hjørnestenen i de næste mange års arbejde, men klimaaftalerne inddrager også optag og frigivelse af kulstof i skove, på landbrugsjorder og andre typer vegetation. Samtidig forpligter verdens rige nationer sig til at give penge til de lande, der bliver ramt af klimaændringer. 'Tilpasning' er et nøgleord ikke mindst for østater og udsatte lande som Bangladesh. De risikerer udslettelse som følge af en højere vandstand og skal have penge eksempelvis til at bygge diger. »Jeg synes, vi kan rejse hjem og se vores børn i øjnene med god samvittighed«, siger EUs miljøkommissær Margot Wallström. Med et nyt internationalt handelssystem for drivhusgasser får de rige lande et ekstra argument for at bygge eksempelvis havmølleparker i u-lande. Den slags projekter vil med klimaaftalerne nemlig give CO2-rabat hjemme. Også et straffesystem for de lande, der ikke lever op til deres mål for Kyoto, er nu beskrevet.