Opgør på konference om håndvåben

Politiken fredag: Der er endnu stor usikkerhed om, hvorvidt dagens afslutning på en tidages FN-konference i New York om illegal handel med håndvåben kommer til at give resultater. Formålet med konferencen er at opstille et beskedent regelsæt og sporingsmetoder, som kan bidrage til at mindske den ulovlige våbenhandel. En handel, som årligt medfører anslået en halv million drab på uskyldige civile i konflikt-områder. Men trods to års forberedelse, der inkluderer tre tidligere konferencer, måtte flere EU-delegerede allerede tirsdag indstille sig på, at Bush-administrationen, der er tæt allieret med den amerikanske våbenlobby National Rifle Association, NRA, vil stille sig i vejen for en global aftale om at mindske handelen. Problemet er primært, at den amerikanske regering ikke vil være med til at bremse den stigende udbredelse af håndvåben, hvis det indvirker på amerikanernes ret til at eje våben. Denne ret er sikret i USAs forfatning. Indtil videre har EU sammen med andre vestlige lande, såsom Norge, Canada, Australien og New Zealand arbejdet mod et slutdokument, der indeholder en politisk erklæring samt et handlingsprogram på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Men ifølge en anonym kilde hos FN var resultatet af konferencen stadig uklart torsdag. Sikkerhed »EUs tilgang har været, at den illegale handel med våben drøftes i alle de aspekter, som det fremgår af overskriften på konferencen. Der er altså ikke kun tale om våbenkontrol, men også om sikkerhedspolitiske og udviklingsmæssige spørgsmål«, forklarer kilden. Desuden inkluderer de samlede aspekter, at landene også kigger på den våbenhandel, som starter lovligt, men som ender i ulovlig handel. Men flere lande - heriblandt den arabiske gruppe lande, Kina og Rusland - ønsker udelukkende at diskutere den lovlige handel. Efter at USA har lagt sig på samme linie, kan landet gå hen og blive en af de vanskeligste medspillere med hensyn til et slutdokument. Ud over at USA ikke vil acceptere, at slutdokumentet skal medføre begrænsninger på de amerikanske borgeres ret til at bære våben, kræver USA som led i sin udenrigspolitik at fastholde retten til at støtte oprørsbevægelser i konfliktfyldte områder. »Det er meget sjældent, at det ikke lykkes at lave et slutdokument, og i går så det da ud, som om at det ville kunne lade sig gøre«. »Fra EUs side må vi formentlig konstatere, at mange af vores mål ikke bliver indfriet og nogle vil nok kalde det et skuffende resultat. Men det vigtigste er, at nu taler vi faktisk om det. Der er sat en proces i gang. Og de afrikanske lande har selv meldt meget klart ud med, at det er et kolossalt stort problem for dem«, siger konferencekilden.