Knald eller fald for atomkraft

Politiken søndag: Atomkraftindustrien vejrer morgenluft i de sidste timer, før der i Bonn muligvis indgås en global aftale om reglerne for FNs klimaaftale fra Kyoto. Foratom - en lobbyorganisation for atomkraft - bejler kraftigt til pressekorpset i Bonn. Industriens håb er blevet næret af, at udviklingslandene pludselig taler for atomkraft som en mulighed, når der skal laves CO2-frie projekter hos dem. Den iranske talsmand for gruppen af u-lande, G77/Kina, har ellers i flere dage afvist den mulighed. »Atomkraften er et af de 13 svære emner, der udestår. Vi håber ikke, at atomkraft bliver udelukket«, siger pressechef Jack Ashton fra Foratom, der har Australien og Japan som sine vigtigste allierede sammen med Canada og, i kulissen, USA. Spørgsmålet om atomkraft har forpestet klimaforhandlingerne i årevis, men EU forsøgte i går at lukke diskussionen. EUs topforhandler, Belgiens minister for energi og bæredygtig udvikling, Olivier Deleuze, siger direkte, at hverken EU eller flere af unionens enkeltlande vil ratificere en Kyotoprotokol, der begunstiger atomkraft i u-landene. Olivier Deleuze siger, at EU går efter et kompromis på et andet kontroversielt spørgsmål - om CO2-optag i skove og andre natur- og landbrugsområder - men ikke på atomkraft. Miljøorganisationerne bakker EU op. Ben Pearson fra Greenpeaces kampagne mod atomkraft påpeger, at det vil skabe uoverskuelige politiske problemer i en række lande, hvis atomkraften bliver blåstemplet i Kyotoprotokollen. Hvordan skal den tyske miljøminister Jürgen Trittin for eksempel forklare sine medborgere, at atomkraft er velegnet i u-lande, men ikke i Tyskland? Omvendt får Japans regering, medgiver Ben Pearson, djævelsk svært ved at forklare sin befolkning, hvorfor det er en god idé at bygge 16 nye atomkraftværker hjemme, hvis Kyotoprotokollen udelukker CO2-projekter med atomkraft. Hvis der kommer en aftale i Bonn, og det afgøres formentlig natten til mandag, så får atomkraften en fordel, fordi en Kyotoaftale med juridisk bindende krav om CO2-reduktioner i sin natur begunstiger energikilder uden CO2-udslip: De industrilande, der har a-kraft, får dermed et ekstra argument for at forlænge levetiden på deres værker. De enkelte lande får også et ekstra argument, hvis de vil bygge nye atomkraftværker. En sidste mulighed under Kyotoprotokollen er, at de rigeste lande investerer i atomkraftværker i den tredje verden som projekter under Den Grønne Udviklingsmekanisme (CDM). Hvis den dør åbnes for atomkraftindustrien, så kan Frankrig for eksempel få CO2-mæssig glæde af at bygge en reaktor i Kina. Eller russerne kan hjælpe Indien med dets atomkraftprogram. Kyotoaftalen blev også drøftet af stats- og regeringscheferne fra verdens syv rigeste lande plus Rusland på G8-mødet i Genova i går, men uden resultat.