Portræt: Abdurrahman Wahid

Indonesiens præsident, Abdurrahman Wahid, der mandag blev fyret af Indonesiens parlament, blev, da han kom til magten, betegnet som en pragmatisk og erfaren politiker. Han nød den gang respekt i mange forskellige politiske kredse - og hos landets magtfulde militær. Men efter kun 21 måneder i præsidentembedet fremstår den skrøbelige og næsten blinde mand, som mange indonesere havde sat deres lid til efter 32 års diktatur under Suharto, nu ikke længere som en sand demokrat. De seneste måneder, hvor kritikken af hans styreform er vokset, har vist, at han ville kæmpe til det sidste for at bevare magten. Som landets første frit valgte præsident var det ellers hans evne til at forsone venner og fjender og til at tæmme militæret, der havde skabt håb om nye tider for Indonesien. Så hvad var det, der gik galt? Iagttagere siger, at det ironisk nok er de samme liberale og demokratiske ideer, der har skabt international respekt om den 60-årige Wahid, som også har været kernen i den voksende modstand mod hans regeringsførelse. Hans insisteren på, at et forbud mod kommunismen skulle ophæves, og forskellige separatistbevægelser i landet gives mulighed for at komme til orde, har skabt vrede både hos militæret og hos eliten i Indonesien. Iagttagere hæfter sig også ved, at Wahids forsøg på at presse sine ideer igennem uden først at have prøvet deres politiske gennemslagskraft har været af afgørende betydning for den voksende modstand mod ham. Wahid selv har hele tiden været overbevist om, at landet ville falde fra hinanden, hvis han trådte tilbage. Så med næb og klør har han forsøgt at bevare magten. Wahid, der er gift og har fire børn, har også offentligt lagt afstand til den populære vicepræsident, Megawati Sukarnoputri, som han har sagt er ude af stand til at regere alene. Hans afstandtagen til Megawati har fået hendes Indonesiske Parti for Kamp (PDIP), der sidder på hovedparten af pladserne i parlamentet, til at føre an i kampen for at få Wahid til at træde tilbage. Også Wahids gamle parti Golkar har vendt ham ryggen. Tingene begyndte for alvor at gå galt for Wahid i januar, da parlamentet beskyldte Wahid for at være involveret i to finansielle skandaler. Efterfølgende beskyldte parlamentet ham for uduelighed og kluntet regeringsførelse. I det hele taget kan Wahid ikkke bryste sig af mange successer i sine 21 måneder ved magten. Hans forsøg på at forhandle fred med separatisterne i Aceh og Irian Jaya endte resultatløst, og militæret er nu vendt tilbage til Aceh og er på vej tilbage til Irian. Og militæret, som Wahid havde håbet at skubbe ud af politik, er fortsat en stærk politisk kraft i Indonesien.