Narkosvøbe i Thailand

Lyt til artiklen

Heroinen fra opiumsområderne i Den Gyldne Trekant suppleres af store mængder metaamfetaminer fra Burma. Af Kampen mod narkotika i Den Gyldne Trekant - området, der omfatter det nordlige Thailand, Shan-staten i det østlige Burma og det nordvestlige Laos - truer i disse måneder med at udvikle sig til en regulær krig med Burma og Thailand som krigsførende parter. Officielt og formelt er de to lande alliancepartnere, da begge er medlemmer af de Sydøstasiatiske Nationers Forbund, ASEAN. Men der er ikke meget, der tyder på et sådant venskab her i Nordthailand. Træfninger i grænseområdet forekommer stadig hyppigere, og ved flere lejligheder gennem de seneste måneder har thailandske og burmesiske hærstyrker bombarderet og beskudt hinanden. Problemets kerne er Burmas enorme narkotikaproduktion, sandsynligvis den største i verden, hvis man medregner både heroin, som tilvirkes fra råvaren opium, og metaamfetaminer, som fremstilles syntetisk i den burmesiske del af Den Gyldne Trekant. Så længe det kun drejede sig om heroin, var thaiernes indsats mod narkosmuglingen ikke tilnærmelsesvis så hård som nu. Det meste heroin passerer gennem Thailand på vej til andre destinationer i Australien, Nordamerika og Europa. Men de billige metaamfetaminer, små piller, som sælges for et par kroner stykket, fremstilles hovedsageligt til det thailandske marked og når dermed også de mange udenlandske turister, der besøger Thailand. De thailandske myndigheder har udpeget denne form for narkomisbrug som det største af de sociale problemer, landet slås med lige nu. Det anslås, at mindst 800 millioner tabletter vil oversvømme Thailand bare i år med katastrofale konsekvenser. Misbrugerne er hovedsageligt unge mennesker. Her i Chiang Mai og i andre byer over hele det nordlige Thailand ses opslag, som advarer mod metaamfetaminerne, som i thailandsk folkemunde kaldes 'yaa baa' - 'vanvidsmedicin'. Privat narkohær Metaamfetaminerne fremstilles - ligesom heroinen - i laboratorier i bjergene i det nordlige Burma, et område, som kontrolleres af en privathær bestående af bjergboere fra wa-stammen, en af landets mange etniske minoriteter. I løbet af de seneste 12 år har denne hær haft en våbenstilstandsaftale med den burmesiske militærjunta. At samarbejdet mellem wa-folkets hær og de burmesiske myndigheder er meget tæt fremgik, da vicechefen for Burmas militære efterretningstjeneste, brigadegeneral Kyaw Win, erklærede, at den burmesiske hær ville kæmpe side om side med wa-folkets styrker, hvis sidstnævnte blev angrebet af thailandsk militær. Wa-hærens ledere er ofte på besøg i hovedstaden Rangoon, hvor de investerer narkoprofitter i byggeprojekter, supermarkeder og hoteldrift. Thaierne har gentagne gange forsøgt at få de burmesiske myndigheder til at gøre noget ved problemerne. Men svaret fra den burmesiske junta har altid været en total benægtelse. »Det er frustrerende og håbløst«, siger generalmajor Anu Sumitra fra det thailandske militær i Chiang Mai. »Den burmesiske regering er den eneste i verden, som reelt lever af narkotikahandel«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her