USA imod våbenindgreb

Politiken fredag: Præsident George W. Bush kunne lige så godt have sendt skuespilleren og lederen af våbenorganisationen Den Nationale Riffelsammenslutning (NRA), Charlton Heston, til åbningen af De Forenede Nationers konference om illegal handel med håndvåben og andre lette våben. USA vil under ingen omstændigheder indgå en aftale, der går ud over amerikanske borgeres ret til at eje og bære våben. USAs viceminister for våbenkontrol og international sikkerhed, John Bolton, sagde ligeud, at man ikke skal regne med Amerika i bestræbelserne på at begrænse handlen med håndvåben. I hvert fald ikke hvis det går ud over amerikanernes vigtigste frihedsrettighed - retten til at købe og eje våben. FN anslår, at der er 550 millioner håndvåben og lette våben i verden - mellem 40 og 60 procent af dem menes at være erhvervet ulovligt. Våbnene bruges til at dræbe mindst en halv million mennesker - for de flestes vedkommende civile - hvert år hovedsagelig i krigszoner i Sierra Leone, Congo, Angola, Sri Lanka og Colombia. FN-konferencen, der slutter om en uge har som mål at opstille et beskedent regelsæt og sporingsmetoder, som kan bidrage til at mindske den ulovlige våbenhandel, der forværrer borgerkrige, bevæbner børnesoldater og militser samt bruges til organiseret kriminalitet. I sin præsidentperiode forsøgte Bill Clinton at stoppe handlen og fik vedtaget love, der er et forbillede for andre lande, mod eksport af den slags våben. Men NRA og andre våbenlobbyer, som bidrog med store summer til Bush' valgkampagne, hævder, at initiativer til at begrænse handlen med lette våben er et forsøg fra FNs side på at blande sig i amerikansk indenrigspolitik. Letkøbt dække »USA mener, at den ansvarlige brug af skydevåben er en legitim side af det nationale liv. Akkurat som mange andre nationer har USA en kulturel jagt- og sportsskydningstradition«, sagde viceminister Bolton i FN og tilføjede, at amerikanerne ikke betragter våben som »problematiske«. Boltons ligefremme bemærkninger forbavsede en del delegerede på konferencen. Men USA er bestemt ikke alene om sin skepsis over for våbenrestriktioner. Ifølge diplomater deles den af Kina, Indien og Rusland. For de tre nationer er de lette våben en stor eksportvare til fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Boltons ord har givet kineserne, inderne og russerne et letkøbt dække. Efter at have modtaget i tusindvis af breve og faxer har FN forsøgt at berolige amerikanske borgere og våbenorganisationer ved at fastslå, at det ikke handler om at fratage den menige amerikaner hans våben, og at jagtvåben er undtaget. De beroligende ord kan imidlertid ikke skjule, at mange europæiske delegerede har den opfattelse, at lovligt købte amerikanske våben havner hos kriminelle og på slagmarker rundt omkring i verden. Boltons ord vil ifølge liberale amerikanske aviser som New York Times og Washington Post udhule en i forvejen udvandet aftale. Der vil ikke blive tale om et juridisk bindende FN-dokument. I går skrev avisen USA Today dog, at våbenproducenter i USA og Europa skal være indstillet på et frivilligt program med at mærke og spore håndvåben og lette våben. Det vil bidrage til at dæmpe den ulovlige handel uanset udfaldet af FN-konferencen.