Alt klar til missilskjold

Politiken lørdag: USA tager i dag endnu et stort skridt mod opbygningen af et missilforsvar. Fra Vandenberg luftbasen i Californien affyres et falsk missil og en såkaldt lokkeballon. 7.500 kilometer længere vestpå ude over Stillehavet på Marshall-øerne skal en raket forsøge at skyde det falske missil ned. Forsøget er endnu et led i præsident George W. Bush' plan om at øge tempoet i udviklingen af missilskjoldet. Den amerikanske regering er indstillet på at udvikle et missilskjold hurtigere end antaget. Allerede i august ønsker forsvarsministeriet i Pentagon at rydde et område i Alaska, så selve bygningsarbejdet af et testcenter på stedet kan begynde til april. USA håber at have et raketskjold på plads i 2004 eller 2005. Fremskyndelsen af byggeplanerne kan betyde en overtrædelse af den Antiballistiske Missilaftale (ABM) fra 1972 hurtigere end ventet, og det er amerikanerne udmærket klar over: »Vi er på kollisionskurs. Vi må enten trække os ud (af aftalen, red.) eller erstatte den med noget andet«, sagde viceforsvarsminister Paul Wolfowitz torsdag. ABM-aftalen betragtes som grundstenen for atomvåbenkontrollen gennem de seneste 30 år og får æren for at have stoppet våbenkapløbet mellem stormagterne. Det har vakt kolossal vrede i Rusland og Kina samt blandt USAs europæiske allierede, at Pentagon er parat til at bryde traktaten og risikere et nyt våbenkapløb. Ny strategi Missilskjoldet bliver et vigtigt element i den nye militære strategi, som præsenteres i et hemmeligstemplet dokument på 29 sider kendt som 'terms of reference'. Det er avisen New York Times, der er kommet i besiddelse af papirerne. Siden 1993 har det amerikanske militær haft ordre til at være i stand til at udkæmpe to større regionale krige på én gang, for eksempel mod Irak og Nordkorea. I stedet skal militæret nu udrustes til at udkæmpe og »vinde afgørende« i en storkonflikt og samtidig have udstationeret mindre enheder i eksempelvis Bosnien, Somalia og Haiti. For første gang står der direkte i den militære strategi, at de væbnede styrker skal forsvare det amerikanske hjemland og hindre aggressorer i at udføre fjendtlige handlinger mod USA, fordi de frygter den amerikanske reaktion. Det betyder, at der også gøres plads til store bevillinger til det hjemlige forsvar - og hermed menes missilskjoldet. Pentagon ønsker 70 milliarder kroner i øgede bevillinger til missilskjoldet i næste finansår. Det er en stigning på fem procent i forhold til i år. Bevillingen er målrettet til flere programmer, som overtræder ABM-traktaten, heriblandt hav-, luft- og rumbaserede forsøg. Thule venter Dagens test over Stillehavet er det fjerde forsøg med missilskjoldet siden oktober 1999. Under de tre første forsøg lykkedes det kun en gang at skyde det falske missil ned, og kritikere siger, at det udelukkende skyldtes, at man ikke sendte attrapper op, som kunne forvirre raketten, der skulle uskadeliggøre det fjendtlige missil. I løbet af de næste 14 måneder planlægger Pentagon helt op til 17 forsøg med missilskjoldet. Ud over Alaska er der en række vigtige hjørnesten i det planlagte missilskjold. En af dem er den amerikanske raketbase i Thule på Grønland. Den danske regering har hverken sagt ja eller nej til, om Thule-basen må bruges til en plan, der kan krænke ABM-traktaten, men at man afventer en officiel henvendelse fra USA. Denne henvendelse er ikke kommet endnu.