Kineserne fik deres OL

Politiken lørdag: Hverken tibetanske aktivister, protesterende politikere eller alarmerende tal om henrettelser kunne forhindre det. Kina fik i går som ventet sit første OL nogensinde, da et flertal af medlemmerne i Den Internationale Olympiske Komité, IOC, valgte Beijing som vært for de olympiske lege 2008. Den kinesiske hovedstad forsøgte at få legene til landet for otte år siden men blev slået knebent af Sydney. Jublen var derfor stor, da den snart forhenværende IOC-præsident, Juan Antonio Samaranch, fra sin talerstol offentliggjorde resultatet, der placerede Toronto på 2. pladsen med Paris derefter. »Det var et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv«, sagde Lan Yang fra den kinesiske ansøgningskomité. »Den olympiske bevægelse har vundet 1,3 milliarder fanatiske og loyale supportere, og dette vil garantere et mere progressivt land«, sagde hun. Pressen havde ikke adgang til kongressalen, hvor valget blev afholdt, men kunne følge begivenheden på en storskærm. Stemningen var intens, og alle holdt vejret, da stemmerne i første valgrunde var afgivet. Men da Samaranch som det eneste meddelte, at Osaka var ude, stod det klart, at ingen by havde fået over halvdelen af stemmerne, og IOC-medlemmerne stemte endnu en gang. Denne gang lykkedes det kineserne. 56 ud af de 105 gyldige stemmer var Beijings, og de kinesiske repræsentanter fra pressen brød ud i vilde jubelscener. Et kinesisk flag blev med det samme rullet ud, og et andet med påskriften »Eternal Beijing Olympic Games Forever. A Century Dream Comes True« blev holdt op for fotograferme, der kæmpede om pladsen. Få timer forinden havde Beijings ansøgningskomité præsenteret deres OL- bud for IOC-medlemmerne, der fik lejlighed til at stille spørgsmål. Beijing blev spurgt om sprogbarrierer, forurening og placeringen af beachvolley-anlægget, men ingen spurgte til menneskerettighederne. Et emne som heller ikke IOCs evalueringskommission berørte forud for valget. Men efter afgørelsen tog IOCs generalsekretær emnet op som det første, da han på det efterfølgende pressemøde sagde, at IOC er klar over det specielle emne - menneskerettighederne - der har præget debatten om Beijing. »Man kan gribe det an på to måder. Enten lukke døren, sige nej og sanktionere i håb om, at det vil forbedre forholdene, men der er også en anden vej. Man kan satse på åbenhed og på, at de kommende syv år vil forbedre situationen gennem åbenhed og udvikling. Det er ikke op til IOC at blande sig, men vi håber at se mange ændringer«, sagde Francois Carrard, der ikke ville svare på »et hypotetisk spørgsmål« gående på, om IOC i tilfælde af forringelser af menneskerettigheder ville skride til sanktioner. I Beijing strømmede befolkningen over af glæde, da sejren var en realitet. Mange fyrede fyrværkeri af på fortovene, mens motorcyklister kørte rundt i gaderne med kinesiske flag blafrende efter sig. Trafikpolitiet gav hurtigt op, og langt efter midnat var hele familier med småbørn stadig ude på deres cykler. Kun på Den Himmelske Freds Plads lagde myndighederne en dæmper på den spontane festivitas. Her foregik en officielt organiseret festlighed, og gaderne til pladsen var spærret af for alle andre end de deltagere, der var blevet fragtet ind til arrangementet i busser. I Taiwan var der også glæde over afgørelsen. Den taiwanske regering udtrykte håb om, at Kina - nu hvor verdens øjne vil se ekstra grundigt på landet frem til 2008 - vil standse sine trusler om at bruge militærmagt for at genindlemme øen i det kinesiske rige. Derimod lød der dyb beklagelse fra Tibets eksilregering: »Afgørelsen er en international blåstempling af Beijings krænkelser af menneskerettigheder og vil kun opmuntre Kina til at optrappe undertrykkelsen«, hed det. Danske politikere anklagede også den olympiske komite for at svigte den olympiske ånd og sende et farligt politisk signal til styret i Kina. »Nu er den olympiske ide definitivt afgået ved døden efter længere tids alvorlig sygdom. Valget af Beijing er fuldstændig uforståeligt, og det kinesiske styre vil naturligvis bruge det til at sige, at Kina har fået verdens blåstempel«, siger medlem af Europaparlamentet Torben Lund (S). Formanden for Dansk Idræts-Forbund, Kai Holm, havde dog en helt anden opfattelse. Han kaldte valget af Beijing for »en idrætspolitisk sejr«: »Hvis de ikke var blevet valgt, kunne Østen have opfattet det som et slag i ansigtet, fordi de er en stor del af den internationale sport. Det har forhindret en splittelse, fordi man har fået det internationale idrætssamarbejdes to ender i verden bundet sammen«, sagde Kai Holm, der åbent har støttet et valg af Beijing.