Politiken onsdag: Gensplejsede planter skal løse sundhedsproblemer i u-landene. Det fastslår FNs udviklingsorganisation UNDP i en netop offentliggjort rapport. »Gensplejsede ris indeholder A-vitaminer, som kan sikre en sund kost for især børn«, siger souschef i UNDP Omar Noman. De 'gyldne ris' menes hvert år at kunne forhindre millioner af mennesker i at dø. 400 millioner mennesker på Jorden lider af mangel på A-vitamin, der kan føre til blindhed. »Vi går ud og støtter brugen af gensplejsede produkter, fordi der er gode effekter for især børn. Det kan være med til at bedre sundhedstilstanden i u-landene«, siger Omar Noman. I genteknologiens højborge har argumentet om teknologiens gavnlighed for Jordens fattigste mennesker været brugt længe. Den gensplejsningsvenlige amerikanske regering har brugt argumentet over for de mere skeptiske europæere. Men kritikere mener, at argumentet er opfundet for at gøre en forhadt teknologi stueren. Når FN nu støtter synspunktet, er det derfor yderst kontroversielt. Forsker ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Marten Sørensen finder det forkert at bilde verden ind, at gensplejsning er en god løsning på u-landenes problemer. »Der er over 100 ukendte afgrøder, der kan sikre madforsyningen lige så godt som gensplejsede afgrøder. Samtidig vil det give de fattige en mere sund og varieret kost, jo flere afgrøder de har at vælge imellem«, siger han. Marten Sørensen peger på, at producenterne af genprodukter primært har valgt at satse på udvikling af soja, hvede, majs og ris. Og han forudser, at de næppe har interesse i at udvikle nye dyre afgrøder til købesvage bønder i verdens fattigste lande. Kritikken støttes af græsrodsorganisationerne Ibis og NOAH. For mens selv flere af de virksomheder, der tjener penge på gensplejsning, har etiske retningslinier for, hvordan teknologien bør anvendes, beskæftiger UNDP sig ikke med det problem: »Vi vil ikke sætte grænser for teknologien«, siger Omar Noman. Den holdning kritiseres skarpt. EU-kommissionen har diskuteret spørgsmålet om gensplejsning i u-landene, men har endnu ikke taget stilling. Men også kommissionen vil have sikret, at teknologien ikke løber løbsk i de fattige lande, og at udviklingslandene ikke diskrimineres. »Det er vigtigt at sikre, at udviklingslandene ikke udnyttes, bare fordi de sulter. Derfor bør reglerne med hensyn til kontrol og mærkning være som i EU«, siger talsmand for udviklingskommissær Poul Nielson Michael Curtis. Miljøkommissær Margot Wallströms talskvinde, Pia Ahrenkilde, understreger også, at handlen skal kontrolleres. »Kontrollen skal være på plads, så udviklingslandene ikke bare bombarderes med gensplejsede produkter«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























