Økonomer: Fælles EU-skat vil komme før eller siden

Det vurderer flere økonomer, som Ritzau har talt med. Selv om en finanspolitisk overbygning med ret til fælles skatteopkrævning i øjeblikket er så betændt, at EU-politikerne ikke vil røre ved det, er det den vej det går. »EUs store reformtanker har altid gjort sin entré ved at blive skudt ned. Det gjaldt også ØMU»en (Den Økonomiske og Monetære Union, red.), som nu er en realitet. Samme skæbne vil en fælles EU-skat få på et eller andet tidspunkt«, siger cheføkonom Klaus Kaiser fra Jyske Bank. Nødvendig disciplin Økonom Søren Nielsen i Nykredit Markets er enig, men efter hans opfattelse afhænger det meget af, hvor disciplinerede de europæiske politikere er til at holde budgetmålene i den såkaldte vækst- og stabilitetspagt og koordinere udtalelser om økonomien. »Hvad begge dele angår, kan man ikke betegne samarbejdet som det mest succesfulde. Ministrene har udtalt sig i hver sin retning og forvirret finansmarkederne. Samtidig er der en tendens til, at de har sluppet det stramme tag i finanspolitikken efter at være blevet optaget i ØMUen«, siger Søren Nielsen. Den belgiske finansminister, Didier Reynders, fik kritik af sine EU-kolleger for at have rejst spørgsmålet på finansministrenes møde tirsdag. Forslaget bakkes op af EU-kommissionens formand, Romano Prodi, men fælles EU-skatter vil kræve, at landene afgiver endnu mere suverænitet. Mens Tyskland betegner det som en fornuftig foranstaltning i fremtiden, advarede Frankrig direkte imod at forbinde EU med skatter i offentlighedens øjne. »De historiske erfaringer viser, at møntunioner fungerer bedst, hvis de har en finanspolitisk overbygning med en fælles skatteopkrævende enhed i stedet for som ØMU»en, hvor man har et løsere samarbejde med fastlåsning af valutakurser«, siger Klaus Kaiser. Langt ude i fremtiden Den fælles skatteopkrævning skal kunne hente et beløb, der svarer til 15-20 pct. af det samlede bruttonationalprodukt (BNP) i eurozonen og bruge det som konjunkturudlignende fordeling mellem de forskellige EU-regioner. Økonom Søren Nielsen peger dog på, at det bliver et utroligt tungt instrument at arbejde med, og han ser en fælles EU-skat engang ud i den fjerne fremtid. Foreløbig tror han på, at politikerne vil kunne komme et stykke ad frivillighedens vej. »Indtil videre er vækst- og stabilitetspagten en af de stabiliserende hjørnestene i EU-landenes økonomiske samarbejde. Jeg tror, at politikerne må lære disciplinen ad den hårde vej og tage øretæverne, når finansmarkederne straffer euroen for manglende disciplin i samarbejdet. De skal lære at tale med en stemme og ikke skælde ud på hinanden«, siger Søren Nielsen. Økonomerne er enige om, at behovet for en finanspolitisk overbygning på Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tydeligst vil stå frem efter to til tre år med lavkonjunktur i Europa. Da vil vækst- og stabilitetspagtens økonomiske rammer for alvor begynde at snære som en spændetrøje om landenes finanspolitik, og de ikke har renteinstrumentet til at regulere med. Det er parkeret i hænderne på den fælles Europæiske Central Bank (ECB) i Frankfurt. »Nogle regioner vil blive hårdere ramt end andre, og det er vanskeligt for en centralbank at føre en pengepolitik, som passer alle lande«, siger Klaus Kaiser. Økonomerne påpeger, at der ikke er grund til at tro, at EU-samarbejdet om mere integration stopper nu og henviser til, at Nice-traktaten åbner mulighed for, at nogle lande kan gå længere i samarbejdet. Men i øjeblikket er det i stærk politisk modvind. Landene vil ikke afgive mere suverænitet til Bruxelles, selv om det i virkeligheden kunne give EU stærkere gennemslagskraft. »Store EU-reformer har det også med at blive vedtaget i tider med højkonjunktur, hvor det går godt. Der skal dog mere end den øjeblikkelige nedgang i europæiske økonomi til, at behovet vil stå klart, påpeger Klaus Kaiser. Selv om finansministrene vendte tommelen nedad i denne omgang for en fælles EU-skat, stopper skattedebatten ikke. EU vil fortsat arbejde hen imod harmonisering af en del af skatterne, eksempelvis på kapitalgevinster. I de skattereformer, som EU-landene har gennemført, er der et vist fodslag i at lette skatten på arbejde.