Flere sårede efter Våbenhvile

Den seneste våbenhvile i Makedonien, der trådte i kraft torsdag ved midnat, begyndte ligesom de forrige våbenhviler i den over fire måneder lange konflikt med lyden af granatnedslag, kamphelikoptere og skudsalver. Først fredag morgen så våbenhvilen ud til at træde i kraft. Den makedonske regering siger, at våbenhvilen kan bane vej for indsættelsen af en 3000 mand stærk NATO-styrke den 15. Juli, der skal afvæbne oprørerne. Men NATO har gjort klart at alliancen kun vil indsætte styrkerne såfremt der foreligger en våbenhvile, som begge parter respekterer og en politisk aftale mellem de albanske og makedonske partier i parlamentet om forbedringer af de sociale, politiske og økonomiske rettigheder for landets albanske mindretal. Med våbenhvilen har regeringen således givet sig selv mindre end ti dage til at nå til enighed med de albanske partier om det der ikke har kunnet opnås enighed om i ti år. Også oprørerne siger, at de ikke vil nedlægge våbnene frivilligt før at en politisk aftale er blevet gennemført. Men forhandlingerne om denne aftale er ikke kommet nogen vegne på trods af, at både EU og USA har sat sendt to særlige udsendinge til Makedonien for at hjælpe forhandlingerne på vej. Intet gennembrud Udover øget selvstyre og ændring af landets grundlov, så den henviser til både den makedonske og den albanske nation, kræver den albanske side at de albanske partier får veto over alle regeringsbeslutninger. Dette vil den makedonske side i forhandlingerne under ingen omstændigheder gå med til. »Der er ikke tale om noget gennembrud i forhandlinger. Snarere er der tale om et absolut minimum for at kunne starte forhandlingerne,« siger en vestlig diplomat i Skopje til Ritzau. Kort efter at våbenhvilen blev annonceret var der voldsomme kampe her i Tetovos forstæder. En overgang afspærrede de albanske oprørere to udfaldsveje til byen fortæller indbyggere til Ritzau. Men fredag morgen døde de voldsomme kampe, der resulterede i mere end tolv sårede, ud. Både oprørerne og regeringshæren synes at have trukket sig tilbage fra Tetovos forstæder. I landsbyen Poroj har man således ikke set noget til regeringshæren eller politiet i mere end to måneder, fortæller Isak Bajrami, en indbygger i landsbyen. Oprørerne derimod bevæger sig frit igennem byen. Mens Hr. Bajrami taler standser en bil fyldt med sortklædte mænd med skråhuer og walkietalkier. En vigtig forsyningsrute går gennem landsbyen der ligger få kilometer fra Tetovos centrum, men reelt kontrolleres af den albanske oprørsbevægelse UCK. »Det gode ved våbenhvilen er, at nu ved jeg tusind procent sikkert, at NATO kommer og beskytter os som i Kosova«, siger Isak Bajrami til Ritzau. Våbenhvilen, der skal overvåges af NATO, ses af iagttagere som et sejr for den albanske side, der ønsker en international mægler i konflikten, helst i form af en robust NATO-styrke som i naboprovinsen Kosova. Dette har den makedonske side imidlertid afvist. Den slavisk-makedonske befolkning synes derimod langtfra at være begejstret for våbenhvilen. Her ser man våbenhvilen, der blev forhandlet igennem af NATO, som endnu et tegn på at vesten ikke vil give den makedonske hær frie hænder til at nedkæmpe oprørerne.