Japan vil modsætte sig EU-pres om Kyoto-aftalen

Japans premierminister Junichiro Koizumi mener ikke, at det haster så meget med FN's klimaforhandlinger, at der er nogen grund til at presse en beslutning igennem. Det sagde han i dag i japansk tv, dagen før en europæisk delegation i morgen ankommer til Tokyo i et sidste forsøg på at presse Japan til at ratificere Kyoto-aftalen fra 1997, også selv om det skal ske uden USA's deltagelse. I en ophedet TV-debat blev Koizumi i dag hårdt kritiseret af japanske oppositionspolitikere for at have været alt for følgagtig over for USA i klimaspørgsmålet, da han i sidste uge besøgte USA's præsident George W. Bush i Camp David. USA's regering har under Bush afvist at ratificere Kyoto-aftalen om begrænsning af industrilandenes udledning af kuldioxid. »Japans oppositionspartier vil ligesom EU føre Kyoto-aftalen ud i livet med opbakning fra kun EU og Japan, hvor man altså udelukker USA. Men kan vi overhovedet opnå Kyoto-aftalens egentlige mål uden USA, som er den største udleder af drivhusgasser? Hvis det muligt, så mener jeg, at USA bør deltage«, sagde Junichiro Koizumi i Fuji TV.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her