Skrøbelig våbenhvile i Makedonien

Politiken fredag: Selv om den makedonske hær og albanske oprørere tidligere torsdag underskrev en aftale om våbenhvile, udbrød der sidst på dagen nye skyderier mellem de to parter i den nordlige del af landet omkring byen Tetovo. Skyderierne betegnes om omfattende af øjenvidner i Tetovo, og mindst syv personer blev såret. Det var uklart, hvem der indledte skyderierne. Iagttagere sagde, at der nok var tale om de sidste kampe om kontrol med områder i nærheden af Tetovo, inden den aftalte våbenhvile træder i kraft midnat natten til i dag. En talsmand for hæren sagde, at den svarede igen på mortergranater, som oprørerne havde affyret cirka 30 kilometer vest for Tetovo. En af de albanske oprøreres ledere sagde, at det var regeringssoldater, som begyndte skyderiet, og at oprørerne svarede igen. Våbenhvileaftalen kom på plads efter NATO-mægling, og efter planen skal omkring 3.000 NATO-soldater indsættes i Makedonien, hvis aftalen holder. Makedoniens forsvarsminister, Vlado Buckovski, sagde, at det seneste forsøg på at standse kampene kom i stand sent onsdag efter forhandlinger i byen Prizren mellem UCKs politiske leder, Ali Ahmeti, og NATO-mægleren Peter Feith. Feith bragte derefter aftalen til den makedonske hovedstad, Skopje, hvor den blev underskrevet af Makedoniens hærchef, Pande Petrovski, og chefen for politisikkerhedsstyrkerne, Risto Galevski. Hvis aftalen holder, skal der på et senere tidspunkt indsættes 3.000 NATO-soldater fra 15 lande på en én måned lang mission med navnet 'Livsvigtig høst' (Essential Harvest). I styrken indgår 700 amerikanske soldater, der skal indsættes allerede en uge efter, at den officielle ordre foreligger. NATOs generalsekretær, George Robertson, sagde under et besøg i Kijev, at indsættelsen først sker, når våbenhvileaftalen har vist sig at holde. »Vi vurderer situationen, når omstændighederne tillader det . Når der er en holdbar våbenhvile og en troværdig politisk løsning«, sagde Robertson. Usikkerhed I NATO-hovedkvarteret forventes det, stik imod fortilfældene i 1990erne, at den makedonske aktion bliver kortvarig. »Gå ind, få klaret arbejdet, og gå ud igen«, lød det torsdag fra en NATO-diplomat. Det er imidlertid langtfra sikkert, at våbenhvilen holder. Der har tidligere været rejst tvivl om, hvorvidt det makedonske militær overhovedet var parat til at standse sine angreb på landsbyer, hvor UCK står stærkt. UCK har ufortrødent fortsat sine bagholdsangreb på det makedonske militær. Dertil kommer, at forsvarsminister Buckovski forleden var i Ukraine for at forhandle om en udvidelse af de ukrainsk-makedonske militærforbindelser. Sagt på en anden måde går mistanken på, at Buckovski og høgene i militæret opruster med ukrainsk isenkram i forventning om at kunne slå UCK militært. NATO-chefen var netop i Ukraines hovedstad torsdag, hvor han slog fast, at der ikke kan findes en militær løsning på konflikten i Makedonien. Buckovski oplyste, at NATOs opgave bliver at overvåge afvæbningen af partisanerne, og at indsættelsen af NATOs styrker begynder omkring 15. juli og varer mindst 40 dage frem.