Kinesiske advokater erklærer tobakken krig

Politiken mandag: Bai Kaikai er 14 år gammel. Hun er høj af sin alder, og hun har en dårlig vane: hun er ryger, storryger, det vil sige to pakker om dagen samt nogle cigaretter, der går på omgang blandt vennerne. »Vi ryger som skorstene«, siger hun. »Vi elsker det. Det er sejt. Det gør det nemmere at lave lektier. Og om sommeren holder det myggene på afstand«. Bai tilhører en ny generation af kinesiske unge, hvis jagt efter at være 'seje' nærmest har udviklet sig til en besættelse. Rygning indtager sammen med fyre, filmstjerner, alt, hvad der er amerikansk, og små tøjdyr en fremtrædende plads i ungdomskulturens tempel. Bais 170 centimeter og modebevidste tøj gør det nemmere for hende at købe cigaretter trods et forbud mod salg af tobak til mindreårige. »Butiksejerne er ret ligeglade«, siger hun og tager et dybt hvæs af en Red Pagoda. »De sælger til hvem som helst«. Pigen er et håndgribeligt bevis på den kraftige stigning i antallet af rygende teenagere i Kina. Nogle steder ryger næsten 60 procent af drengene og 22 procent af pigerne i gymnasiet, viser adskillige undersøgelser. Verdens største Kina er verdens største tobaksmarked. Landets 300 millioner rygere udgør nemlig en tredjedel af det globale cigaretmarked, oplyser en undersøgelse, som tidsskriftet Journal of the American Medical Association offentliggjorde i 1999. Året før vurderede Verdenssundhedsorganisationen, at to millioner ud af de ti millioner mennesker på verdensplan, der dør af tobaksrelaterede årsager om året, er kinesere. Den kinesiske regering har taget initiativ til at advare befolkningen om rygningens skadelige virkninger. Cigaretreklamer er forbudt i de elektroniske medier, og sundhedsadvarsler er påbudt på cigaretpakkerne. Men vestlige eksperter mener, at der kun er tale om halvhjertede bestræbelser. Hovedårsagen hertil skal findes i den omstændighed, at de kinesiske tobaksselskaber, der er statsdrevne, indbringer flere skattekroner end nogen anden industri i landet. Ifølge Statens Tobaksmonopol indbragte de sidste år statskassen mere end 111 milliarder kroner. Nogle provinsers økonomi afhænger næsten udelukkende af tobaksindustrien. Yunnan-provinsen i det sydvestlige Kina får 70 procent af sine indtægter fra tobakssalget. Dertil kommer, at det 'sociale' liv i Kommunistpartiet altid har været knyttet til rygning. Kinas afdøde leder, Mao Zedong, fik sendt de bedste cigaretrullere op fra Yunnan til Beijing og satte dem til at arbejde på et lille værksted i nærheden af den vestlige port til partiets hovedkvarter. Maos efterfølger, Deng Xiaoping, røg en særlig type af mærket Panda, der er rullet af tobaksbladenes yderste spidser. Denne variant sælges i dag for omkring 800 kroner pakken. Advokater i felten Så trods skyhøje sundhedsudgifter til bekæmpelse af tobaksrelaterede sygdomme er regeringen ikke for alvor gået i krig mod 'den magtfulde tobak'. Men det har en gruppe advokater bebudet, at de vil. Gruppen, der er anført af Tong Lihua, siger, at den vil sagsøge kinesiske og udenlandske tobakskompagnier for salg af cigaretter til mindreårige. Dette forsæt vakte furore i Kinas stramt statsstyrede medier, der har det med at gå grassat, når de endelig har lov til at dække en reel nyhed. Tongs kommentarer oversvømmede derfor websider og statsdrevne tv- kanaler, og den blev klistret hen over alle sider i Beijings bedst sælgende dagblade. Hans advokatkontor i en lille bygning i byens sydvestlige udkant blev bombarderet med telefonopkald og nysgerrige journalisters besøg. Forandringer Tongs kommentarer afspejler nemlig nogle af de forandringer, der for øjeblikket ruller ind over det kinesiske samfund. Inden for visse grænser, der kan flyttes med lynets hast, er det nu tilladt kinesiske advokater at gå i lag med regeringen. For eksempel har Tongs gruppe sagsøgt lokale embedsmænd for overbeskatning af bønder i nogle sager, der blev kendt på landsplan - selvom nogle af dem blev fængslet for deres indsats. Tong, der er opmærksom på de mange faldgruber ved at lægge sig ud med tobaksindustrien, nægter at fortælle præcis hvilke selskaber, som hans ti advokater planlægger at slæbe i retten. Han nægter også at afsløre, hvor mange penge, de kræver i erstatning, eller navngive sine klienter. »Kinas tobaksfirmaer har magt og penge«, siger han. »Vi har ingen af delene«. Tong understreger dog, at han også planlægger at sagsøge vestlige firmaer - det er en del af en åbenlys strategi, som nogle aktivister bruger for at skyde skylden for alle hånde problemer på udlændinge for derigennem at ramme magtfulde, kinesiske interesseorganisationer. Smugling Mens vestlige tobakskompagnier generelt er afskåret fra at sælge i Kina, smugles vestlige cigaretter for millioner af dollar ind i landet hvert år, ofte med hjælp fra vestlige cigaretdistributører i Hongkong. I 1997 blev en Hongkong-baseret direktør for verdens næststørste tobakskompagni, British- American Tobacco PLC, dømt for at have taget mod bestikkelse i forbindelse med et syndikat, der smuglede cigaretter ind i Kina. Tong siger selv, at han ikke forventer at vinde sagen. Kinas domstole er stadig under partiets strenge kontrol, og ifølge kinesiske juraeksperter kan en sagsøger eller en sagsøgt person med pengepungen i orden købe sig til en hvilken som helst afgørelse, medmindre centralregeringen blandes ind i sagen. Oversættelse: Dorte Langberg .