Fra strid til dialog i sag om aids

Politiken onsdag: I løbet af de seneste måneder har tre af verdens fattige lande stået stædigt fast på, at de ville beholde - eller gennemføre nye - nationale lovgivninger om patentrettigheder. Der har været stor tvivl om, hvorvidt teksten i paragrafferne er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO) TRIPS-aftale om den såkaldte intellektuelle ejendom. Alligevel er det lykkedes for dem alle. Hiv, aids og ret til sundhed har været de dominerende kodeord. Det første land var Sydafrika, som blev sagsøgt af små 40 internationale medicinalprocenter, der mente, at landets lov krænkede deres patentrettigheder. Sagen udviklede sig til en pr-katastrofe for firmaerne og endte med et forlig, hvor den sydafrikanske regering lovede, at den ikke ville bryde de internationale regler. Kenya fulgte efter med en ny lov. Den skal føre landets lovgivning ajour med TRIPS-aftalen, men samtidig også give regeringen mulighed for at skaffe kenyanerne billig livsvigtig medicin. Loven er kraftigt inspireret af den sydafrikanske, og der kan i begge tilfælde sås tvivl om, hvorvidt de er i overensstemmelse med regelsættet fra WTO. Brasilien Og i mandags fik den brasilianske patentlovgivning lov til at få lidt fred. På den første dag af FN-konferencen om hiv og aids i New York trak USA en sag mod sydamerikanerne i WTO tilbage. Tilgengæld lovede Brasilien at konferere med USA, inden de tilsidesætter amerikanske patenter. »Der er generel enighed om, at den brasilianske lov er i strid med TRIPS- aftalen«, siger seniorforsker Karsten Skjalm fra Dansk Udenrigspolitisk Institut. Han mener, at det internationale samfund er inde i en fase, hvor flere aktører seriøst forsøger at løse problemerne med adgang til livsvigtig medicin for de fattige lande. Både nationer og virksomheder prøver at skabe en konstruktiv atmosfære i stedet for at sagsøge hinanden. »Og vi kan jo heller ikke holde ud at have de her sager kørende. De giver WTO et dårligt image, og de giver den rige verden et dårligt image«, mener Karsten Skjalm. Sagen mod Brasilien startede efter pres fra amerikanske lægemiddelproducenter - den industri i USA, der bruger flest penge på lobbyarbejde. De var utilfredse med en paragraf, som forlanger, at virksomheder, der tager patent i landet, skal producere den pågældende vare i landet inden tre år. Eller kan regeringen give en lokal virksomhed tilladelse til at gå i gang med produktionen. Utilfredsheden voksede, da Brasilien begyndte at tilbyde andre lande rådgivning i, hvordan man bekæmper hiv - det eneste område, hvor den omstridte lov indtil videre har været anvendt. Godt nok ikke direkte. Kun som pression. De brasilianske myndigheder har flere gange meddelt internationale medicinalfabrikanter, at de skulle starte en lokal produktion af hiv-medicin eller sænke priserne. »Og det virker bemærkelsesværdigt godt«, siger Francisco Cannabrava fra den brasilianske FN-mission. Prisfald Prisen på originale lægemidler, der skal konkurrere med brasiliansk kopimedicin er siden 1997 blevet 72 procent billigere. Samtidig er prisen på den hiv-medicin, som kun laves af internationale medicinalvirksomheder faldet med ni procent. I modsætning til mange andre mindre udviklede lande, er debatten om priserne på livsforlængende hiv-medicin mere konkret end hypotetisk i Brasilien. Landet er forbilledligt med hensyn til hiv- og aidsbekæmpelse. Siden 1997 har regeringen uddelt gratis livsforlængende medicin til aids- syge. Aktuelt benytter cirka 90.000 brasilianerne sig af tilbudet. Og indsatsen har halveret antallet af dødsfald, knækket kurven over smittede og haft den positive bivirkning for alle brasilianerne, at sundhedssystemet er blevet udbygget væsentligt. Mens begejstringen over USAs beslutning er stor i Brasilien, er lægemiddelindustrien mindre henrykt. »Vi må fortsat beskytte patenterne. Hvad skal drive en virksomhed til at bruge penge på forskning i hiv og aids, hvis de ikke kan regne med, at patentreglerne bliver respekteret. Hvorfor skulle de så ikke i stedet forske i leukæmi eller hjertekarsygdomme?«, spurgte formanden for International Federation og Pharmaceutical Manufecturers Association, Dr. Harvey E. Bale under FN-konferencen i New York, da nyheden om, at USA trak sagsanlægget mod Brasilien tilbage.