NATO-styrke til Makedonien

Politiken lørdag: De store NATO-lande med Tyskland i spidsen er ved at gøre klar til at sende omkring 10.000 soldater til det nordlige Makedonien for at sikre den skrøbelige våbenhvile, garantere albanerne mod makedonske gengældelsesangreb og forberede en afvæbning af de albanske oprørsstyrker UCK i forbindelse med amnesti og politiske reformer. »NATO er parat til at hjælpe, men kun med at afvæbne rebellerne og indsamle våbnene«, sagde EUs udenrigstalsmand og udsending, Javier Solana, i går, da han kom til Göteborg for at aflægge rapport til topmødedeltagerne om sin seneste mission til Makedonien. Afvæbning Udtalelsen kom efter den makedonske præsident Boris Trajkovski officielt havde anmodet NATO om at være behjælpelig med at afvæbne UCK på samme måde, som den NATO-ledede KFOR styrke i Kosova hjalp til med at afvæbne og fjerne den albanske oprørshær UCPMB i det sydlige Serbien i sidste måned. UCKs leder Ali Ahmeti har indvilget i at forlænge den skrøbelige våbenhvile til 27. juni, mens der føres politiske forhandlinger i regeringen om en plan for reformer, der kan tilfredsstille albanernes krav. Han forlangte en NATO- tilstedeværelse som forudsætning for at nedlægge våbnene og opgive forsvaret af de områder, UCK kontrollerer. De fem store Det britiske forsvarsministerium lod i går oplysninger sive om, at de fem store NATO-lande, USA, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien har holdt møde i Bruxelles i forlængelse af NATOs topmøde onsdag, hvor deltagerne diskuterede at sende tropper ind i det nordlige Makedonien. Briterne har allerede sendt elitetropper til det sydlige Kosova, dels for at afskære UCKs forsyningsruter, dels for at forberede en militær indrykning i de nordlige områder i Makedonien, som UCK opererer i. NATOs generalsekretær George Robertson sagde efter sit besøg i Makedonien torsdag, at »vi vil nu se, hvad vi kan gøre«, og hans medarbejdere lod ingen tvivl tilbage, at en militær styrke vil rykke ind for at garantere en fredelig nedtrapning af konflikten, der ellers truer med at udvikle sig til åben borgerkrig. KFOR har allerede tropper i Makedonien. Uden for Skopje lufthavn har styrken en stor forsyningsbase med 3.000 mand. Det tyske kontingent har en forsynings- og servicebase i Tetovo, hvor der normalt er omkring 400 mand stationeret. »Vores plan går ud på at sende tropper ned i det nordlige Makedonien fra Kosova og dirigere dem ud i de områder omkring Kumanovo og Tetovo, hvor UCK og de makedonske sikkerhedsstyrker står over for hinanden. Vi vil etablere en slags bufferzone, overtale makedonerne til at trække sig tilbage og begynde registrering af UCKs tilholdssteder og starte en afvæbning af dem«, forklarer en britisk stabsofficer. USAs rolle Det store spørgsmål er, om amerikanske tropper vil deltage, eller om de blot vil hjælpe til med forsyninger og luftstøtte. Præsident George W. Bush ændrede signaler vedrørende den amerikanske militære tilstedeværelse på Balkan under topmødet og forsikrede de allierede, at USA stadig var en partner i operationerne dernede. Stemningen er også ved at vende i USA. Senatets udenrigskomité holdt i forgårs en høring om krisen i Makedonien. Her sagde den tidligere viceforsvarsminister Richard Perle bl.a.: »Makedonien i dag ligner Kroatien, Bosnien og Kosovo. Hvis vi skal lære noget af de fejl, vi lavede tre gange, så er det, at forsinkelse og tøven ikke skaber resultater. Det gør kun alting værre, og det er den situation, vi står i nu«, sagde han. Både udvalgets formand, Joseph R. Biden, der er demokrat, og Richard G. Lugar, der er republikaner, konkluderede, at før eller senere vil det blive nødvendigt at indsætte amerikanske tropper for at stoppe krigshandlingerne, der ellers truede med at inddrage nabolandene i en ny balkansk storkrig.