Svensk triumf: EU udvider i 2004

Politiken søndag: I 1989 væltede Muren i Berlin. Femten år senere - i 2004 - forenes Europa endegyldigt, når de første lande fra den tidligere østblok bliver optaget i Den Europæiske Union. Det står klart efter topmødet i Göteborg, hvor den svenske statsminister Göran Persson hentede en stor politisk sejr ved at sætte en dato på EUs udvidelse mod øst. Historisk topmøde i København Datoen betyder, at forhandlingerne med ansøgerlandene skal afsluttes næste efterår, mens Danmark har formandskabet i EU, og dermed er der lagt op til et historisk topmøde i København i december 2002. »Svenskerne har gjort en meget stor indsats. Nøgleordene har været solidaritet og handlekraft. Kravene til det danske formandskab er enormt høje i forhold til forhandlingerne med ansøgerlandene. Det er ikke for nybegyndere«, siger statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Tysk modvilje Fredag aften så det ellers ikke ud til, at Sverige kunne overtale den tyske kansler, Gerhard Schröder, til at sætte en dato for udvidelsen. Tyskland frygter, at det største ansøgerland, Polen, kan blive taberen, hvis EU forpligter sig til at optage nye lande på et tidspunkt, hvor Polen endnu ikke er klar. Men i løbet af natten mellem fredag og lørdag lykkedes det for Göran Persson at overbevise Schröder. Hvordan det skete, ville den svenske statsminister ikke ud med. »Hvad der skete i nat, vil jeg aldrig fortælle. Måske i mine erindringer. Jeg indså, at det politiske pres var til stede, blandt andet fordi vi skulle mødes med ansøgerlandene«, sagde Göran Persson. Schröder bøjede sig Den tyske kansler sagde, at han stadig var skeptisk over for idéen om en fast dato. »Faren er, at den megen fokus på datoen fjerner opmærksomheden fra det arbejde, der stadig skal gøres. Og hvad gør vi, hvis unionen eller ansøgerlandene af en eller anden grund alligevel ikke kan holde tidsplanen?«, spurgte Schröder. Alligevel endte han med at opgive sin modstand. »Det ville ikke have været rimeligt at stå fast, når man tænker på det store arbejde, det svenske formandskab har gjort i forhold til udvidelsen«, sagde Schröder. Han erkendte, at der er en risiko for, at Polen ikke bliver blandt de første nye lande, som optages i unionen. Det er vores ønske, at Polen er med i første runde. Men der er ingen politisk rabatordning, og det er op til Polens regering at styrke indsatsen for at blive klar«, sagde den tyske kansler. Dansk tro på Polen Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har da heller ikke opgivet håbet om, at Polen kan komme med i den gruppe af lande, som skal være klar til optagelse under det danske formandskab næste år. »Vores opgave bliver at sørge for, at flest mulige lande bliver klar, og der er al mulig grund til at tro, at Polen også kommer med«, siger han. Blandt ansøgerlandene blev den mere præcise tidsplan modtaget med stor tilfredshed. »Konklusionen fra dette topmøde lever fuldt ud op til Ungarns forventninger - også selv om vi havde sat vores håb meget højt«, sagde Ungarns statsminister, Viktor Urban. Glæde hos polakker Også den polske regering erklærede sig tilfreds, og premierminister Jerzy Buzek sagde, at Polen nok skal nå i mål, selv om landet for tiden sakker lidt bagud i forhold til de andre ansøgerlande. »Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på at gå hurtigt frem. Vi skal også sørge for kvalitet i de beslutninger, vi træffer, for ellers kan det blive svært at få godkendt resultatet ved den folkeafstemning, vi skal have i Polen«, sagde Jerzy Buzek. Fra Estland, som er blandt de forreste ansøgerlande, lød der blandede toner. Estere dømmer nøl »Beslutningen er positiv for alle ansøgerlande. Den giver os mulighed for at forhandle videre med en klar viden om, hvornår vi kan komme ind i unionen«, sagde statsminister Mart Laar. Men udenrigsminister Toomas Hendrik Ilves mindede om, at ansøgerlandene lige siden 1993 har fået at vide, at udvidelsen lå nogle få år ude i fremtiden. »Det er 12 år siden, at den kolde krig sluttede. Tænk, hvis det også havde tager 12 år efter Anden Verdenskrig at nå frem til, at man ville gøre noget 3 år senere«, sagde han. »Nogle EU-lande synes at mene, at vi har masser af tid, men det er jeg ikke så sikker på. Den folkelige opbakning risikerer at forsvinde, hvis udvidelsen trækker ud for længe«, tilføjede den estiske udenrigsminister.