Irske forbehold en mulig udvej

Politiken mandag: Irlands splittelse i holdningen til Nicetraktaten går lige til regeringens top. Vicelandbrugsminister Eamon O'Cuiv har indrømmet, at han stemte nej til den traktat, som blev varmt anbefalet af regeringen, de fire største partier, arbejdsgivere, fagforeninger, landbrugsorganisationer og kirkens ledelse. O'Cuiv risikerer at miste sin taburet, når han i dag skal forklare sig over for premierminister Bertie Ahern. Han begrunder sin modstand mod traktaten med, at Irland vil miste indflydelse i det udvidede EU. Dermed peger Eamon O'Cuiv på et af de modstandspunkter, som den irske afstemning om Nicetraktaten grundstødte på. To andre anstødssten er frygten for, at Irland vil miste sin neutralitet, og at EU vil harmonisere lovgivning for fri abort, som mange irske katolikker er imod. Premierministerens og regeringens første opgave bliver at klarlægge, nøjagtig hvad nejsigerne sagde nej til. Det er ikke så ligetil, for traktatmodstanderne er splittet i mange fraktioner fra De Grønne på venstrefløjen over alliancer af EU-modstandere og fredsfolk på midten til yderliggående katolikker på højrefløjen. »Vi må tænke dybt over, hvordan vi skal forholde os til tingene«, sagde Bertie Ahern i en erklæring. Og når problemerne er identificeret og løst, skal regeringen og partierne mobilisere de 65 procent, som ikke gad stemme i første omgang. Det kan for eksempel ske ved at lægge næste Nice-afstemning sammen med valget til det irske parlament, der skal udskrives inden juni næste år. For en ting er sikker: Nicetraktaten kommer til afstemning en gang til, så den kan træde i kraft planmæssigt ved udgangen af 2002, formentlig med en eller flere tillægsaftaler for Irland. Nejsigerne kræver, at Nicetraktaten skal genforhandles. Men ikke mange tror, at den bliver genåbnet. Det vil resten af EU ikke. Irlands chefforhandler om Nicetraktaten, Noel Dorr, siger: »I tidligere traktater har enkeltlande kunnet erklære, at de ikke vil være med i dette eller hint, for eksempel det monetære samarbejde. Men denne traktat handler om hele beslutningsstrukturen i unionen, om antallet af kommissærer og om kvalificeret flertalsbeslutninger, så det bliver yderst vanskeligt at overtale vore partnere til at genåbne den«. Mulighederne I stedet skal premierminister Bertie Ahern på en ydmygende rundgang blandt sine EU-kolleger under topmødet i Göteborg senere på ugen for at bede om et irsk tillæg til Nicetraktaten. Den irske regering har flere muligheder. Det militære spørgsmål kan for eksempel løses ved, at neutraliteten bliver skrevet ind i Irlands forfatning. Neutraliteten blev besluttet af den daværende irske regering ved Anden Verdenskrigs udbrud. Hvis den skal indføjes i forfatningen, kræver det en særlig folkeafstemning. Dernæst kan den irske regering få en erklæring fra EU om, at de 850 mand, som Irland har lovet at bidrage med til den europæiske udrykningsstyrke kun må bruges, hvis der foreligger et FN-mandat for aktionen. Den aftale har Sverige allerede. Dermed er de modstandere, der frygter, at Irland mister sin neutralitet, beroliget. En anden erklæring kan tilfredsstille de yderliggående katolikker. Den skal sikre, at EU ikke vil påtvinge Irland love, som strider imod deres overbevisning som for eksempel fri abort. Så kan traktaten og erklæringerne sendes til ny afstemning. Tilskuddene Tilbage er så de, der protesterer over, at Irland mister sin kommissær og underlægges flere flertalsbeslutninger efter udvidelsen, ligesom de også frygter, at de milliarder i EU-tilskud, der i 20 år er strømmet ind i Irland, bliver kanaliseret østpå i fremtiden. Men tilskuddene til Irland vil under alle omstændigheder forsvinde. Ikke på grund af udvidelsen, men fordi den grønne ø - blandt andet på grund af EU-tilskuddene - ikke mere er et fattigt udviklingsområde. Og for at forstærke den demokratiske indsigt i, hvad der foregår i EU, peger iagttagere på, at det er på tide, at det irske parlament får en pendant til det danske europaudvalg. Her skal ministrene rapportere tilbage til de nationale politikere om, hvilke beslutninger der bliver truffet på europæisk plan. Det kan give de irske vælgere bedre sikkerhed for, at irske interesser varetages i beslutningsprocessen.