Oklahoma-bombemand henrettet

Timothy McVeigh, den tidligere mønstersoldat, blev mandag henrettet med en dødssprøjte for det værste terrorangreb nogensinde på amerikansk jord, nemlig bomben mod en føderal kontorbygning i Oklahoma City i 1995, der kostede 168 mennesker livet. Han døde uden at fremsætte nogen mundtlig erklæring, men i en skriftlig udtalelse citerede han 1800-tals digtet 'Invictus' af briten William Ernest Henley, der handler om den menneskelige ånds triumf. Mange amerikanere ser henrettelsen som en retfærdig straf efter det ondsidede attentat på uskyldige mennesker. Nogle pårørende til ofre gav udtryk for, at McVeighs død ville gøre det muligt for dem at komme videre i livet og lægge sagen bag sig. Stadig tvivl Den amerikanske præsident, George W. Bush, betegnede henrettelsen som »ikke hævn, men retfærdighed«. »En mand fik den skæbne, som han valgte for seks år siden«, sagde Bush efter henrettelsen, der skete i et føderalt fængsel i Terre Haute, Indiana. Nogle amerikanere mener, at der stadig er ubesvarede spørgsmål efter bomben mod Alfred P. Murrah-bygningen den 19. april 1995. Den største tvivl gælder, om McVeigh var alene om ugerningen, eller han var med i en sammensværgelse. Selv fastholdt McVeigh, som blev 33 år, at han stort set var alene om planlægningen og udførelsen. 350 så på Fængselschef Harley Lappin sagde til en stor skare af mediefolk, der havde slået lejr uden for fængslet i Terre Haute, at McVeigh døde kl. 14.14 dansk tid. Lappin sagde, at henrettelsen foregik efter planen bortset fra en forsinkelse på få minutter, fordi tv-transmissionen via et internt net til pårørende, som var forsamlet i Oklahoma City, skulle bringes til at fungere. Henrettelsen blev overværet af i alt 350 mennesker, hvoraf ca. 30 befandt sig i fængslet. McVeigh, som var klædt i khaki-bukser, T-shirt og hjemmesko, blev spændt fast på en bænk og fik en injektion med giftstoffer, der skulle standse hjerte- og lungefunktion i løbet af 10-15 minutter. McVeighs advokater sagde, at hans lig vil blive brændt, men der var ingen oplysninger om, hvad der skulle ske med asken. Uden for fængslet var der mindre grupper af demonstranter, som henholdsvis støttede og protesterede imod dødsstraf. Menneskerettighedsgruppen Amnesty International kritiserer henrettelsen og betegner den som en hævnakt. »Det er en mangel på lederskab på menneskerettighedsområdet på øverste regeringsniveau i USA, hedder det i en erklæring. Amnesty pointerer, at præsident Bush havde mulighed for at indføre et moratorium på føderale henrettelser. I Oklahoma City, hvor der er opført et mindesmærke for bombeofrene på stedet, hvor den føderale bygning stod, hilste guvernør Frank Keating henrettelsen velkommen. McVeigh kom ikke med nogen indrømmelse under retssagen i 1997 af, at han skulle være bombemanden, men i interviews med to journalister fra det amerikanske dagblad Buffalo News har han tilstået sin brøde. Han sagde, at hans attentat bl.a. skyldtes vrede over føderale styrkers razzia mod Branch Davidian-kulten i Waco, Texas, der skete præcis to år før bombesprængningen i Oklahoma City. Henrettelsen af ham var oprindelig fastsat til den 16. maj, men den blev udsat, da det kom frem, at McVeighs advokater ikke havde fået adgang til 4000 dokumenter fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, forud for retssagen. McVeigh appellerede to gange uden resultat, men opgav forehavendet, da kendelserne gik ham imod, og han indstillede sig på at skulle dø.