Dødsgangens glemte fange

Politiken tirsdag: Om en uge henrettes Juan Raul Garza i den amerikanske forbundsstats dødskammer i Terre Haute i staten Indiana. Det interesserer imidlertid ikke en levende sjæl bortset fra Garzas familie og et par inkarnerede modstandere af dødsstraf. Højst to eller tre journalister vil rejse til den lille by i Midtvesten for at dække henrettelsen. Over 1.500 mediefolk mødte op i går for at beskrive henrettelsen af en af de værste massemordere i Amerikas historie, Timothy McVeigh, som i 1995 stod bag Oklahoma City-bomben, der kostede 168 mennesker livet. McVeigh var den første dødsdømte, som forbundsstaten henrettede siden 1963, da Victor Feguer blev hængt i Iowa for kidnapning og mord. I 1972 blev dødsstraffen erklæret forfatningsstridig, men genindført i 1988 for narkobagmænd. I 1994 og 1996 fik forbundsstaten mulighed for at bruge dødsstraffen ved omkring 60 forbrydelser såsom terrorisme, lejemord og mord i forbindelse med sexforbrydelser. På forbundsstatens dødsgang sidder der nu 19 fanger. 2 er hvide, 14 er sorte og 3 er af latinamerikansk afstamning. Garza, som henrettes 19. juni for narkosmugling og mord, er af latinamerikansk afstamning. Dødsstraffen i USA er i lang tid blevet beskyldt for at have en racemæssig skævhed. Professor tilhænger af dødsstraf Juraprofessor Barry Latzer - der er en af de få akademikere, som tør indrømme, at han støtter dødsstraf - siger, at det er »det rene sludder. De bliver ikke henrettet på grund af deres hudfarve, men på grund af deres forbrydelser. Heldigvis vil præsident George W. Bush og justitsminister John Ashcroft ikke lytte til den slags. Bill Clinton var også for dødsstraf, men hans generalieblad er mere blandet«. Modstanderne af dødsstraf håber, at al medieomtalen af McVeighs henrettelse vil genstarte debatten om dødsstraf i USA. Hertil siger Latzer: »Det står ikke klart endnu. De fleste amerikanere støtter dødsstraffen, og endnu flere støtter henrettelsen af McVeigh på grund af hans forfærdelige forbrydelse«. »Tilslutningen til dødsstraffen svinger hele tiden. Den væsentligste årsag er voldelige forbrydelser. Når vi har en stor stigning i volden, så stiger støtten dramatisk. I øjeblikket falder kriminaliteten, og så mindskes opbakningen en smule. En god økonomi alene får ikke kriminaliteten til at falde. I 1960erne var økonomien god, og alligevel steg volden«. »Jeg er overbevist om, at europæerne er mere på linie med amerikanerne, men deres regeringer vil ikke tillade dem at stemme om dødsstraffen. Europa har heller ingen moralsk ret til at fremstille os som barbarer, når man ser på europæernes ikke så fjerne historie - dog ikke danskerne - når det gælder om at dræbe mennesker«, siger Barry Latzer.