Russisk demokrati under kontrol

Politiken onsdag: Rusland fejrede en mærkedag i går. 12. juni 1999 erklærede den daværende russiske Folkekongres med Boris Jeltsin i spidsen Rusland for en suveræn demokratisk stat, uafhængig af Sovjetunionen. Jeltsin og de andre ledere af den daværende sovjetrepublik regnede med, at dagen ville blive en national festdag for eftertiden. Det er den også, men meningsmålinger viser, at kun de færreste faktisk aner, hvad der fejres. Folk på gaden, som Politiken talte med i går, var meget forskellige i deres holdninger til dagen. De fleste betragter den blot som en lejlighed til at holde fri, mange er skeptiske med hensyn til, om selvstændighedserklæringen har ført til noget godt, og beklager Sovjetunionens sammenbrud. En pige ved navn Olga siger, at festdagen skyldes, at Rusland for ti år siden på denne dato fik sin første folkevalgte præsident, Boris Jeltsin, hvilket er rigtigt, men det er ikke årsagen til den nationale festdag. En ældre herre ved navn Sergej Jurkov siger: »Jeg ved ikke, hvad vi fejrer, frihed og selvstændighed fra hvad, frihed fra os selv, fra diktatur, fra demokrati?«. Officielt blev dagen fejret for fuld udblæsning. En tv-station viste film om den mindeværdige begivenhed for 11 år siden, en anden en to timer lang personlig videooptagelse bag kulisserne og senere et langt interview med en meget rask og snakkesalig Boris Jeltsin, som Putin i går tildelte landets højeste orden under en stor tv-transmitteret ceremoni i Kreml. Putin forsøger at oprette et imiteret civilt samfund, ligesom han forsøger at skabe et imiteret demokrati. Her garanterede præsident Putin over for befolkningen, at demokratiet er kommet for at blive, og at hans kommende reformer, i modsætning til mange tidligere, vil blive gennemført, så de er til gavn for befolkningen og ikke blot en lille klasse. »Læren fra de sidste ti års reformer må være, at de kun kan gennemføres, hvis de er til befolkningens vel, ellers går det ikke«, sagde Putin og tilføjede, at »demokratiet i Rusland er kommet for at blive, ikke blot i en eller anden præsidents periode, men for altid«. Styret demokrati Der er næppe mange, som tror, at Putin er i færd med at afvikle Jeltsins demokrati. Men der er mange, som ikke deler Putins opfattelse af, hvad demokrati er for en størrelse. Præsident Putins første år ved magten har demonstreret, at han betragter demokrati som 'lovens diktatur' og søger at indføre det, som man i Kreml kalder 'et kontrollabelt demokrati'. Det betyder medier, som ikke er alt for kritiske, det betyder politiske partier og regionsledere, som i nøglespørgsmål støtter de nuværende myndigheder, og det betyder, viste det sig i går, et civilt samfund med organisationer, som slutter op omkring præsidenten. Kort efter, at Putin i går havde lovet »evigt demokrati«, holdt han et møde med en lang række græsrodsorganisationer, som har det erklærede formål at grundfæste demokratiet via oprettelsen af et magtfuldt civilt samfund, som kan påvirke og korrigere statsmagten. Det lyder alt sammen fint, men problemet er, at Kreml kun havde indbudt lydige og loyale græsrodsorganisationer blandt Ruslands 300.000 registrerede græsrodsorganisationer til mødet i det kontrollable demokratis hovedsæde Kreml. Udelukket Først og fremmest havde man udelukket landets største og vigtigste græsrodsorganisation, foreningen af tidligere politiske fanger, Memorial, som ofte er yderst kritisk over for statsmagten, især i spørgsmålet om krigen i Tjetjenien. De russiske Soldatermødre, som ligeledes protesterer imod krigen, var heller ikke blandt deltagerne. Det samme gælder menneskeretsorganisationen Helsinki-gruppen og gruppen til støtte for ytringsfriheden, Glasnost Fonden. I protest mod dette sagde en række andre væsentlige organisationer nej til at deltage, bl.a. Ruslands Forbrugerorganisation. Og de aktive og for Kreml evigt irriterende miljøorganisationer var slet ikke inviteret. Lederen af den tyske hjælpeorganisation Henrich Böll Fonden, Jens Siegert, som netop arbejder for at opbygge et ægte civilt samfund i Rusland, siger i en kommentar til Politiken: »Putin forsøger at oprette et imiteret civilt samfund, ligesom han forsøger at oprette et imiteret demokrati. Det er uforståeligt, at man helt udelukker så vigtige organisationer som Memorial, Helsinki-gruppen og Glasnost Fonden«. Til gengæld var der fundet plads til den nye ungdomsorganisation 'Vi, der går sammen', som er skabt af og for Kreml og Putin.