Problemerne venter på Tony Blair

Politiken fredag: Tony Blair skriver efter al sandsynlighed britisk valghistorie i dag som den første Labour-premierminister, der er blevet genvalgt til sin anden hele regeringsperiode. Men han vil ikke spilde tiden med at fejre valgsejren. Tværtimod vil han hurtigt præsentere sin nye regering for at bevise, at New Labour har travlt med at løse problemerne og levere varen til de forventningsfulde vælgere. Og store opgaver venter: Euroen og Storbritanniens integration i Europa. Sundhedsvæsenet er under alvorlig kritik, skolerne skal reformeres, den offentlige transport er på randen af en katastrofe, fredsprocessen i Nordirland er gået i stå. Hidtil har Tony Blair og Labour været gode til at skyde skylden for elendighederne i de offentlige tjenester på 18 års konservativt styre under Margaret Thatcher og John Major. Stemmetallene viser, at vælgerne stadig tror på Labour, selv om de fleste af valgløfterne fra 1997 ikke er opfyldt. Blairs løfte om, at »regeringen arbejder på sagen« har været godt nok til at sikre ham den anden periode. Men næste gang er han nødt til at kunne vise resultater. Nye kommandoveje Derfor vil han indføre nye kommandoveje mellem regeringen og ministerierne. Han vil ifølge medarbejdere i statsministeriet skabe et resultatcenter, som skal høre direkte under premierministeren, og som nøje skal overvåge, at reformerne af de offentlige tjenester bliver gennemført. Tony Blair siges at være frustreret over, at det tager alt for lang tid fra en politisk beslutning bliver truffet, til den kommer igennem ministeriernes embedsmandsapparat og bliver ført ud i livet. Det nye resultatcenter skal formentlig ledes af en erfaren erhvervsmand, og det vil komme til at overtage ansvaret for aftaler i den offentlige sektor fra finansministeriet, hvor finansminister Gordon Brown ellers har styret disse opgaver. Det skal også sætte gang i de privatiseringsplaner, som Blair har kørt valgkamp på. Euro og integration Udenrigspolitisk er det Storbritanniens stilling til euroen og dermed integrationen i EU, der trænger sig på. Tony Blair har ikke talt meget om euroen under valgkampen, for både regeringen, Labour og vælgerne er dybt splittede om spørgsmålet. Blair har i stedet holdt sig til løftet om, at den kommende regering inden for to år vil vurdere, om Storbritanniens indtræden i euroen vil opfylde fem økonomiske krav, som Gordon Brown opstillede for fire år siden. Hvis de er opfyldt, bliver euroen sendt til folkeafstemning. Underforstået, hvis Blair er sikker på, at den bliver vedtaget. Og her ligger en stor opgave for 'Teflon-Tony', for to tredjedele af briterne er stadig imod euroen. Derfor ventes han at beholde udenrigsminister Robin Cook og erhvervsminister Stephen Byers, som begge er stærke tilhængere af EU. Til Blairs fordel Det taler til Tony Blairs fordel, at den konservative leder William Hague ikke har vundet mange stemmer på at tale imod EU og at redde pundet fra euroen. Med valget godt overstået ventes Blair at være opsat på at starte diskussionen om Europa, formentlig allerede til september, når sommerferien er forbi. Han mener, at den britiske euromodstand er »udbredt, men ikke særlig dyb«, og at folk vil skifte mening, hvis regeringen og erhvervslivet går ind for euroen. Blair siges at foretrække en afstemning om euroen til efteråret næste år, mens Gordon Brown, der er mere skeptisk over for EU, vil have den udsat indtil 2003. Finansmarkedet er allerede begyndt at reagere. De sidste par dage er pundet faldet over for dollaren til det laveste i 15 år, ligesom det er faldet over for euroen. Markedsanalytikere ser det som et tegn på, at pundet er på vej til en lavere og »mere passende kurs« over for euroen, inden Storbritannien går ind i valutaunionen. Stabilitet og job Fortsat økonomisk vækst er også nøgleordet for den næste Labourregering. Og det lover finansminister Gordon Brown at levere. Mens stabilitet og job var hovedopgaver for den første periode, bliver det foretagsomhed og initiativ for den næste. Brown lover vidtgående reformer, der skal åbne markederne og gøre britisk erhvervsliv mere konkurrencedygtigt. I sin første periode har han fået rettet op på statsunderskuddet, sænket ledigheden til under en million, og holdt inflationen under to procent og dermed renten lav. Store opgaver venter for Tony Blairs nye regering, men trods flertallet skal han ikke regne med arbejdsro. Partiets venstrefløj er utilfreds med Blairs 'tredje vej', der peger til højre mod den velbjergede middelklasse. Socialisterne vil også have indflydelse. En af de mest fremtrædende, Alan Simpson, siger: »I første periode gjaldt det om at tie og samtykke. Loyalitet var nøgleordet. Næste periode vil blive anderledes«.