Milosevic til Haag om 14 dage

Politiken fredag: Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic, der har siddet varetægtsfængslet i Beograd siden 1. april, vil inden for de næste 10-15 dage blive udleveret til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, erklærede ministerpræsident Zoran Djindjic i går. USA har stillet udleveringen som betingelse for, at man vil deltage i den donorkonference, der skal afholdes 29. juni for at sikre Serbien de nødvendige lån og kreditter til at rette op på landets katastrofale økonomi. »Jeg kan sige helt åbent, at alle forsøg på at drive politisk spil med en lov, der skal gøre en udlevering mulig, ikke vil føre til noget«, sagde Djindjic. Han henviste til det montenegrinske parti SNP, der har nægtet at stemme for en føderal lov, der skal gøre samarbejdet med Haag-domstolen legal. Ifølge gældende lov, kan serbiske statsborgere ikke udleveres til retsforfølgelse i andre lande. Men juridiske eksperter har nu erkendt, at da Jugoslavien er medlem af FN, og da domstolen er nedsat af FN, så er der ikke brug for nogen særlovgivning. Skred i bevidsthed »Vi har to muligheder. Enten udleverer vi Milosevic, eller også bliver totalt isoleret af det internationale samfund. Så det vil ske om 10-15 dage, ellers vil udlandet, som vi er helt afhængige af, hvis landets økonomi skal have et håb om at blive rettet op,, siger, at vi ikke er nogen seriøs samarbejdspartner«, sagde Djindjic. Der er sket et skred i den offentlige bevidsthed i Serbien i de sidste par uger. Afsløringen af, at Milosevic direkte beordrede, at sporene fra serbiske massakrer i Kosova skulle skjules, har gjort det klart, at den anklage for krigsforbrydelser, som Haag-domstolen har rejst mod Milosevic, er begrundet. Flere vidner har nu fortalt, at Milosevic på et møde i præsidentpaladset Beli Dvor omkring 20. marts 1999 »personligt gav ordre til, at ligene fra Kosovo skal fjernes«. Ved dette møde var den tidligere indenrigsminister Vlajko Stojiljkovic til stede sammen med de højtstående politichefer Rade Markovic, Vlastimir Djordjevic og Obrad Stevanovic og »repræsentanter for VJ«, den jugoslaviske hær. »Slobodan Milosevic beordrede alle de dræbte fjernet fra provinsen og understregede, at det var specielt vigtigt at de civile dræbte forsvandt, da de ellers kunne blive emner for Haag-domstolens undersøgelser«, skriver ugebladet Nedeljni Telegraf, der har talt med nogle af de tilstedeværende. Oplysningerne om, at også den jugoslaviske hærledelse skulle være indblandet i disse forbrydelser, fik i går den øverstkommanderende Nebosja Pavkovic, til at reagere. Han afviste, at hæren skulle have deltaget i fjernelse af lig i kølevogne. Han erklærede, at der var »nogle personer fra det serbiske politi«, der forsøgte at sprede skylden for forbrydelser ud på så mange som muligt. Forklaringsproblem Pavkovic har imidlertid et forklaringsproblem. Da krigen startede 26. marts 1999, blev politi og sikkerhedsstyrker underlagt militær kommando. Nu siger han, at denne ordre aldrig blev effektueret. »Politistyrkerne indgik ikke et hærens forsvarsstruktur. Der var en adskilt ledelse af politistyrkerne i Kosovo under politigeneral Sreten Lukic, og hver mand må være ansvarlig for sine egne gerninger«, sagde Pavkovic i et tv- interview. En talsmand for Haag-domstolen, Graham Blewitt, sagde i går, at der er opbygget et godt samarbejde mellem anklageren Carla del Ponte og de serbiske myndigheder. Uden at gå i detaljer, antydede han, at der kommer retsmedicinere og andre tekniske eksperter til Batajnica, hvor man nu skal åbne en række massegrave, der menes at skjule flere hundrede albanere. Massegrave Det serbiske politi har i sine undersøgelser sporet sig ind på, at i hvert fald en del af de dræbte albanere, der blev kørt bort fra Kosova i kølebiler i perioden marts til juni 1999 er endt i massegrave i nærheden af den militære lufthavn i Batajnica, der ligger ca. 30 km. nord for Beograd. Dr. Neshat Asllani er leder af det lokale menneskerettighedscenter i Pec og medlem af en UNMIK-kommission, som arbejder på at finde forsvundne albanske lig og identificere dem. Han kender til sagen om de fundne albanske lig i kølevognene i Serbien. »Vi kan endnu ikke sige, hvor ligene kommer fra. Men på baggrund af de få oplysninger vi har, antager vi, at de kommer fra Pec-området. Men vi kan ikke sige mere, før der er foretaget en identifikation af ligene«, siger Neshat Asllani.