Nonner kendt skyldige i folkedrab

Politiken lørdag: Selv om de er flygtet mere end 1.000 kilometer nordpå - fra Rwanda til Belgien - bliver fire mistænkte rwandere nu straffet for deres medvirken i folkedrabet i Rwanda i 1994. Et belgisk nævningeting kendte i går de fire tiltalte skyldige i samtlige anklager, der var rejst mod dem. Sagen er den første, hvor et nævningeting i et land dømmer folk for så alvorlige forbrydelser begået i et andet land. Samtidig er den helt usædvanlig, fordi to nonner er blandt de dømte. Under retssagen er det kommet frem, at den katolske kirke i Belgien i årevis har forsøgt at bremse retssagen, eller helt forhindre den i at blive ført, fordi den ville kaste nyt lys over kirkens dunkle rolle i folkemordet i Rwanda. Folkemordet i Rwanda fandt sted i 1994 og betegnes som det tredjestørste folkemord i det 20. århundrede efter jødeudryddelserne og tyrkernes massakre på armenierne i 1915. Mindst 800.000 mennesker blev dræbt i Rwanda, og tragedien har været en sort plet på Belgiens samvittighed lige siden. Belgien er tidligere kolonimagt i landet og stod i spidsen for de FN-styrker, der var udstationeret i Rwanda. Men da 10 belgiske soldater blev torteret og dræbt, valgte Belgien at trække alle soldater ud, og kort efter gjorde FN det samme. Dermed gjorde det internationale samfund intet for at standse drabene. Kun otte dømt FN nedsatte allerede i efteråret 1994 en krigsforbryderdomstol i nabolandet Tanzania i et forsøg på at finde og straffe de skyldige i folkemordet, men efter syv år er kun otte mennesker blevet dømt. Det fik i går tænketanken International Crisis Group til at rette en hård kritik mod domstolen for ikke at gøre sit arbejde. »Domstolen har ni dommere og et årligt budget på 90 mio. dollar, men den er kørt fast i inkompetence og bureaukrati«, hed det i en rapport fra tænketanken. I Rwanda glædede regeringen sig over dommene og opfordrede andre lande til at følge Belgiens eksempel og retsforfølge mistænkte krigsforbrydere på flugt. De fire dømte i Belgien er: Søster Gertrud, 42 år, var tidligere overhoved for et kloster ved byen Butare. Hun blev fundet skyldig i at nægte tusinder af flygtende mennesker beskyttelse i klosteret, hvor omkring 5.000 mennesker blev dræbt. Hun blev også dømt for at have skaffet benzin, der blev brugt til at brænde hundredvis af mennesker, der havde gemt sig i en garage. Søster Maria Kisito, 36, hjalp også med at sætte ild til garagen, hvor hundredvis af mennesker gemte sig. Begge de to nonner flygtede umiddelbart efter folkemordet til Belgien, hvor de har boet i et kloster i Maredret tæt ved grænsen til Frankrig. Vincent Ntezimana, 39, var professor i fysik ved universitetet i Butare indtil 1994. Han blev dømt for at have skrevet propaganda, der opildnede til folkemord. Han lavede også en liste over tutsi-familer, der forsøgte at flygte, velvidende at listen ville blive brugt til at finde familierne og slå dem ihjel. Alphonse Higaniro, 52, var direktør for en tændstikfabrik og havde meget tætte bånd til Rwandas regering op til folkemordet. Han blev dømt for at beordre mordet på en familie med otte medlemmer og for at huse en træningslejr for hutu-soldater på sin fabrik. Alle fire dømte risikerer fængsel på livstid.